Aktivitetshus med billardbord og udendørs spabad, 2 hunde tilladt

5
icon
icon
icon
icon
icon
Fyrmarken 203, Nr. Lyngvig - Søg på husnr. G5869

Få hundrede meter fra Holmsland Klits vartegn, Lyngvig Fyr, ligger dette lækre aktivitetshus med plads til 8 personer. Det femstjernede feriehus rummer ikke kun et kombineret stue- og aktivitetsrum med billardbord, men også en sauna og et udendørs spabad på terrassen. Op til 2 hunde er tilladt!

Underholdning og wellness – aktivitetsrum med billard, moderne indretning og sauna

Det luksuriøse feriehus i Nr. Lyngvig er opført i 2020 og råder over hele 170 flotte kvadratmeter. Her kan I uden problemer tage hele familien eller venneflokken med på ferie, og også hundene er velkomne i huset. Den moderne indretning i kvalitetsmaterialer rummer alt, hvad feriehjertet begærer, og der er både sørget for underholdning og wellness.

Underholdningen finder I i det kombinerede stue- og aktivitetsrum. Her står billardbordet klar, så I kan udfordre hinanden på kryds og tværs.

Vil I hellere slappe af på ferien, er der også mulighed for det. På det ene af feriehusets 2 badeværelser har I adgang til jeres helt egen sauna, hvor I kan nyde en lille wellness-session, mens de konkurrenceglade i flokken hygger sig med en omgang billard.

Lækker, lukket terrasse med overdækning, udendørs spabad og kort vej til Lyngvig Fyr

Den lækre, vestvendte terrasse har både en overdækket og en åben del. Den er desuden lukket af hele vejen rundt, så I roligt kan lade hundene være ude, uden at I behøver at holde øje med dem.

Der er godt med havemøbler, liggestole og en god grill, så I kan få det bedste ud af de solrige dage på terrassen. Dertil kommer et ekstra highlight, som med garanti vil gøre ferien endnu federe; et udendørs spabad med plads til 4 personer. Mon ikke der bliver tid til en tur eller to i det varme boblebad i løbet af ferien?

Med ferieadresse på Fyrmarken 203 har I mindre end 1 kilometer til Holmsland Klits populære seværdighed, Lyngvig Fyr. Kom helt op i toppen af fyret, der giver jer den mest fantastiske panoramaudsigt over kystlinjen og klitlandskabet, eller gå en tur langs den skønne sandstrand og tank nye kræfter i den salte havluft. Dét er ferie, når det er bedst!



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:170 / 1.936
Byggeår:2020

Køkken:

Køleskab, fryser (90 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, parabol (danske og tyske kanaler), radio.

Bad:

Udespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

4 Dobbeltsenge

Øvrige:

Sauna, vaskemaskine, tørretumbler, barneseng, barnestol, Billard, træ laminat og med gulvarme i stue, træ laminat i soveværelse, varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, overdækket terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill, sandkasse, gynge, redskabsrum.

Henter data...

Se priser
Søger...