Skjul filtre

Find sommerhus

Ønsker til huset:
Nulstil » Alle søgekriterier »
Søg
esmark-dk-map-visuel
Sommerhuse i Danmark
Ferie ved Vesterhavet
  • - Thorsminde
  • - Søndervig
  • - Hvide Sande
  • - Henne Strand
  • - Vejers Strand
  • - Blåvand
  • - Fanø
  • - Rømø
icon
Bekymringsfri ferieglæde: Vores Tryghedspakke "Esmark Rejsecurity" er altid inkluderet. Læs mere her.

Velkommen til Vestkysten – Sommerhuse i Danmark til leje esmark-hjerte-billede

Overvejer du en sommerhusferie i Danmark? Så lej dit sommerhus online her hos Schultz & Esmark. Vi udlejer nemlig et bredt udvalg af skønne sommerhuse langs Vesterhavet. Søg derfor trygt efter din feriebolig via søgefunktionen til venstre – eller læs mere om lokalområdet og vores sommerhuse her nedenfor.

Bestem selv over din ferie

En ferie i sommerhus ved vestkysten giver dig muligheden for at tilrettelægge din ferie præcis, som du har lyst til.

Oplev den unikke natur på lange gåture gennem klitlandskabet og afslappende solskinsdage på den brede sandstrand, nyd den fredfyldte stemning på terrassen med en god bog, eller besøg en af de omkringliggende feriebyer, der emmer af atmosfære.

Holder du af at være aktiv, er mulighederne på vestkysten også talrige. De mange vandre- og cykelruter ligger midt i den flotte natur, og golf, tennis og windsurfing er blot et par af de aktiviteter, der kan testes i løbet af ferien i de omkringliggende områder.

En sommerhusferie hos Schultz-Esmark byder altså på noget for alle – både dem, der har brug for en afslappende ferie i fred og ro, og dem, der elsker at være aktive og opleve noget nyt hver dag.

Sommerhuse til enhver smag

Et sommerhus er ikke bare et sommerhus, og det er vidt forskelligt, hvilken slags feriebolig vi leder efter. Hos Schultz-Esmark har vi derfor bestræbt os på at kunne tilbyde et varieret udvalg af sommerhuse, så der er noget for alle feriegæster.

Vi har alt fra den helt klassiske sommerhusstil med stråtag til de mere moderne og luksuriøse sommerhuse, alt sammen med en bred variation af faciliteter, størrelser og prisklasser.

Lige meget om du leder efter noget småt og romantisk sammen med kæresten, har brug for noget større med plads til hele familien eller vennerne, eller søger et af de helt store sommerhuse til en grupperejse, finder du helt sikkert et passende hus hos os.

Vi har en bred vifte af sommerhuse med vidt forskellig indretning, og vi tilbyder både ferieboliger med pool, sauna, spabad og brændeovn, samt de mere praktiske faciliteter til børnefamilien såsom lukket terrasse og vaskemaskine. Derfor er vi sikre på, at du blandt vores udvalg finder et sommerhus, der både prismæssigt og indretningsmæssigt matcher præcis dine kriterier.

Med et stort udbud af sommerhuse, hvor kæledyr er tilladt, kan du også sagtens leje et hus hos os og tage hunden med på ferie.

Smukke naturomgivelser og mange aktiviteter

Vores sommerhuse er alle spredt ud på den jyske vestkyst midt i de unikke naturomgivelser med tæt skov, lyngklædt hede, uberørt klitlandskab og hvide sandstrande.

Den enestående natur gør området til et eftertragtet feriemål og et af de mest populære sommerhusområder i hele Danmark. Hvert år besøger tusindvis af feriegæster vores vestkyst, og specielt i sommermånederne summer de små feriebyer rundt omkring af liv og god stemning.

De lokale feriebyer såsom Blåvand, Henne Strand og Vejers Strand er derfor altid et besøg værd og en god måde at variere feriedagene på. Her finder du et hav af forretninger og butikker, museer og flere hyggelige caféer og restauranter. Også de små specialbutikker i de idylliske landsbyområder har en helt særlig stemning over sig, og mange anlagte cykel- og vandrestier giver dig mulighed for at udforske naturen og dyrelivet på tæt hold.

Har du brug for mere underholdning, er der flere bowlingcentre, golf- og tennisbaner, og hos børnefamilierne vil attraktioner som LEGOLAND og Bork Vikingehavn være et godt valg til en dagsudflugt.

En ferie ved vestkysten er altså den perfekte kombination mellem storslået natur og spændende lokalliv og oplevelser, som alt sammen vil bidrage til en afslappende og underholdende ferie for alle aldre.

Hold ferie hele året rundt

Den jyske vestkyst har noget specielt at byde på hele året rundt, og mens sommermånederne i højsæsonen er den mest eftertragtede periode, er der også fordele ved at holde ferie uden for sæsonen. Her vil det mere skiftende og barske vejr sammen med de fredelige omgivelser byde på en helt anden ferieoplevelse.

De stormende dage vil give jer de mest storslåede naturoplevelser, når I tager til stranden og ser de mægtige bølger boltre sig i vinden, og efter en gåtur i den friske havluft, kan I få varmen igen foran den knitrende brændeovn. Og på en ferie i vintermånederne kan I være så heldige, at opleve det smukke klitlandskab dækket i hvid sne.

Også prismæssigt er der fordele i at leje et sommerhus i lavsæsonen, og mens prisen generelt er en del lavere, finder du også i nogle tilfælde særlige rabatter, der gør ferien endnu billigere. Når du lejer et hus i lavsæsonen, får du altså endnu mere hus for pengene.

Husejer-loginPersondata- og cookiepolitik
Søger...