Stort feriehus med udendørs spa, sauna og fantastisk fjordudsigt

5
icon
icon
icon
icon
icon
Laust Diges Vej 47, Haurvig - Søg på husnr. D3849

På Laust Diges Vej 47 i Haurvig ligger dette lækre feriehus til 8 personer (og 2 hunde). Her får I ikke kun et topudstyret og velindrettet hus med både udendørs spa og sauna, men også en helt fantastisk beliggenhed med panoramaudsigt til fjorden! Så bliver det ikke meget bedre.

Femstjernet feriehus med veludstyret og imødekommende indretning

Det flotte feriehus i Haurvig er først opført i 2019, og med plads til 8 personer og 2 hunde behøver I ikke efterlade nogen familiemedlemmer derhjemme. Så snart I træder indenfor, vil I blive mødt af de lyse og moderne omgivelser, der åbner hele huset op og skaber en imødekommende atmosfære fra første ferieøjeblik.

Det velindrettede indre byder på alt, hvad I har brug for, for at holde en afslappende ferie i det grønne. Der er både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, så der hurtigt kan komme styr på de praktiske opgaver, og en hurtig og stabil internetforbindelse sørger for, at I kan streame serier og surfe Facebook hele ferien.

Gennem de store vinduespartier kan I nyde panoramaudsigten til fjorden selv på de regnfulde og blæsende efterårsdage.

Udendørs spa, sauna og panoramaudsigt fra terrassen

Udenfor gemmer sig endnu flere lækre overraskelser, som helt sikkert er med til at hive de fem stjerner hjem. Ud over en skøn, lukket og delvist overdækket terrasse, står her nemlig også et udendørs spabad og en udendørs sauna. Nyd den smukke panoramaudsigt til fjorden, mens I slapper af i det varme boblebad, eller tag et velfortjent afbræk i den luksuriøse sauna.

Beliggenheden på Laust Diges Vej er helt fantastisk – lige ud til den idylliske fjord og ganske uforstyrret. Selv om I bor på fjordsiden, er der heller ikke langt til Vesterhavet, og kun 700 meter skiller jer fra den imponerende sandstrand og de brusende bølger.

Indkøbsmuligheder finder I masser af i den nærliggende havneby Hvide Sande, som har en helt speciel og rigtig charmerende atmosfære. Her kan I både ose i de mange butikker, spise god mad på en af de små caféer, mens kutterne sejler fra havnen eller købe frisk fisk til grillen.



Soverum:4
Bolig-/Grundareal:103 / 1.617
Byggeår:2019

Køkken:

Køleskab m. frostboks, microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler.

Bad:

Udespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

4 Dobbeltsenge

Øvrige:

Sauna, vaskemaskine, tørretumbler, træ laminat i stue, træ laminat i soveværelse, varmepumpe, lukket terrasse, overdækket terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill.

Henter data...

Se priser
Søger...