Ophøjet over fyrtræerne i Vejers ligger dette lyse og rummelige sommerhus med plads til 4 personer samt 1 hund. På Rylevej 20A har I en unik 360 graders udsigt både inde fra huset og ude fra den store rummelige terrasse. Med både badeværelse og gæstetoilet, vaskemaskine, tørretumbler og et stort lyst køkken har I her de perfekte rammer til en dejlig ferie ved Vesterhavet. Hunden er også hjerteligt velkommen her.
Lyst og lækkert indrettet feriehus med gæstetoilet
Stil bilen i carporten, inden I tager trappen op til feriehuset. Når I ankommer på terrassen, er feriestemningen sat! Her er udsigten slående, og I kan rigtigt fornemme områdets duft af Vesterhavet og fyrretræer. Terrassen bliver hurtigt omdrejningspunkt for dagens mange aktiviteter. Den er delvist overdækket og praktisk indrettet, så der altid er et hjørne til liggestolene med læ og sol, samtidig med at I har det store udsyn over området.
Indenfor venter jer et sommerhus med et fantastisk lysindfald og udsigt til alle sider. Fra den magelige hjørnesofa kan I nyde himlens mange forskellige farver og stemninger hen over dagen. Stuen er åben til det store lyse køkken med opvaskemaskine og to køleskab med i alt 120 liter fryser. Alt dette indbyder til fællesskab omkring tilberedningen af lækre måltider, der efterfølgende kan nydes rundt om spisebordet eller på terrassen i solnedgangens skær.
I feriehuset, der varmes op med energibesparende varmepumpe, står der også 2 gode soveværelser, badeværelse og gæstetoilet parat til jer. Nedenfor huset er der plads til cykler, barnevogn eller andet i skuret.
Gåafstand til Vesterhavet og indkøbsmuligheder
Start dagen med en dejlig tur ned gennem klitterne med hunden, langs havet og ind gennem Vejers by, hvor de friske rundstykker kan tages med på hjemvejen – så er dagen i gang.
Vejers er kendt for de mange krondyr, som færdes frit i området, en dejlig sandstrand og store plantager med lyng og fyrretræer. I Vejers finder I også restauranter og indkøbsmuligheder. Her er alt, hvad I behøver på ferien!
Det siger vores gæster om sommerhuset 50061
Top Lage und Ausstattung. Sehr ruhig gelegen. Schöne Aussicht.
Schönes helles Haus in Alleinlage
Erwartungen positiv übertroffen! Mit einem Wow Effekt ein und wieder ausgezogen ….
Einrichtung und Vorbereitung zur Anreise waren top …es fehlte an fast nichts .
Gerne kommen wir wieder ….
Køkken:
Køleskab, fryser (120 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.
Stue:
Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, dvd, radio m/cd-afspiller.
Bad:
1 badeværelse, 1 gæstetoilet.
Sovepladser:
2 Dobbeltsenge
Øvrige:
Gratis trådløs internet, vaskemaskine, tørretumbler, trælaminat tæppe i stue, tæppe i soveværelse, varmepumpe, overdækket terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, Gasgrill, redskabsrum, carport, Chromecast.
Henter data...