Placeringen midt mellem Hvide Sande og Søndervig og mellem strand og fjord, gør Klegod til et attraktiv område for familieferien. Der er god mulighed for fred og ro i de fantastiske naturomgivelser og kort afstand til både Søndervig og Hvide Sande, hvor mange aktiviteter og butikker venter på dit besøg. Her kan du læse mere om Klegod – og finde vores mange feriehuse til leje i dette område.
Betegnelsen Klegod stamme fra to centrale begreber om området fra før i tiden. Klæg er betegnelsen af et fugtigt og lerblandet sandjord, som Klegods enge før i tiden var fyldt af. Engene førte ud til en lille halvø eller spids ude i Ringkøbing Fjord, der også kaldes en odde. Odden var tydeligere før i tiden, men i dag kan den stadigt ses fra luften. Så med lidt fantasi – eller måske mangel på samme, sammensatte man disse begreber og kalder det nu Klegod. Og i Klegod i dag er en lækker feriedestination med egen købmand, put and take sø og cykeludlejning.
Med masser af idyl, feriehuse med stråtag, lyng der blomstre i sensommeren, drager på himlen, smilende folk på cykeltur eller spadserende og med god tid til netop at nyde den skønne idylliske fred og underskønne natur. Ja, så må Klegod siges at være den oplagte feriedestination, hvis familie og naturoplevelser er centrale fokusområder for din næste ferie i Vestjylland.
Den korte cykelafstand til både Søndervig og Hvide Sande gør feriehusene, du kan leje i området, utrolig attraktive. Ikke nok med at du har aktiviteter, butikkerne og restauranterne inden for kort afstand, men du har også en enestående ro og idyl omkring familieferiens base, der er sommerhuset. Mange af Esmarks feriehuse ligger på afgrænsede grunde, så du ligger ikke klods op af naboen. Med sommerhusudlejning fra Esmark er der således god mulighed for privatliv, når solen eller en grillaften skal nydes på terrassen.
Yderligere skiller kun en enkelt klitrække Klegods sommerhuse fra Nordens største og smukkeste legeplads – stranden. Her vil en stor del af ferien med garanti foregå, hvad enten solen skinner eller havet er i opbrud og vinden blæser kraftigt fra vest. Ved stranden er hele familien underholdt og aktiveret, uanset om du er til badning, boldspil, drageflyvning, rav- og strandingssøgning, lange gåture eller en medbragt picnickurv, der nydes mens solen går ned over Vesterhavet, og skaber de flotteste farver hen over himlen. Og der er med 100% sikkerhed plads til alle.
Ligger dit feriehus en smule væk fra Klegod stranden, eller er bagagerummet fyldt op med spande, skovle, parasol, tæpper og madkurv, så kan bilen parkeres på den anlagte parkeringsplads oppe ved sidste klitrække.
Med både naturstien og en asfalteret cykelsti, som løber hele vejen gennem Klegod til både Hvide Sande og Søndervig, kan det varmt anbefales at medbringe egen cykel eller leje en cykel. Cykelturen via naturstien, hvad enten destinationen hedder Søndervig eller Hvide Sande, foregår helt uforstyrret af trafik og støj og særligt med mindre børn er turen dejlig afstressende i flotte omgivelser blandt hede, klitter og smukke feriehuse.