Moderne feriehus til 6 personer med rolig og naturskøn beliggenhed

5
icon
icon
icon
icon
icon

Fyrrealle 16, Lodbjerg Hede

- Sommerhusnr.: KK1041

På en naturskøn og ugeneret plet i Lodbjerg Hede ligger dette femstjernede feriehus til 6 personer. Den moderne feriebolig er opført i 2020 og er indrettet i en smagfuld stil med et skandinavisk præg – lyst, indbydende og med højt til loftet. I får en skøn, stor terrasse med delvis overdækning, og der er ikke langt til diverse oplevelser på vestkysten.

Indbydende feriehus med moderne indretning, brændeovn og varmepumpe

Det flotte feriehus på Fyrreallé 16 emmer af feriehygge. Det nyligt opførte (2020) sommerhus byder på et rummeligt og smagfuldt indre med et skandinavisk præg over sig. Loftet er åbent til kip, og store vinduer sørger for et dejligt lysindfald og giver jer samtidig udsyn til den grønne natur, I er omgivet af. Alt i alt er der skabt en virkelig hyggelig og indbydende atmosfære i feriehuset.

Den moderne feriebolig er udstyret med alt, hvad der er brug for, når der skal holdes en afslappende ferie. I opholdsrummet står brændeovnen (omkring fra marts 2021), som altid sikrer god stemning og varme, og i køkkenet står opvaskemaskinen klar til lynhurtigt at afhjælpe oprydningsarbejdet efter middagen. Der er også en energibesparende varmepumpe, så I året rundt har et behageligt rumklima.

Med 2 badeværelser – begge udstyret med gulvvarme – slipper I for lange køer til brusebadet fra morgenstunden af, og der er også en vaskemaskine i feriehuset.

Stor, delvist overdækket terrasse og ugeneret beliggenhed i Lodbjerg Hede

Sommerhuset har en dejlig beliggenhed på en mere end 2.000 kvadratmeter stor grund i Lodbjerg Hede. Høje træer og tæt buskads afskærmer hele grunden og sørger for, at I helt ugeneret kan nyde feriedagene på den store terrasse – som desuden også har en overdækket del. Det er altså ikke vejret, der skal stå i vejen for, at I kan samle fornyet energi i den friske luft og den grønne natur.

Lodbjerg Hedes ferieområde er særligt kendt for sine rolige og naturskønne omgivelser. Her bor I tæt på både fiskesø, en stor golfbane og den smukke Stadil Fjord, som blandt andet kan betragtes fra den lille, nærliggende fjordhavn, Røjklit Havn. Her finder I også en shelters-plads med bålsted.

På trods af Lodbjerg Hedes rolige atmosfære, er der heller ikke langt til andre og alsidige oplevelser. En kort køretur fra jeres ferieadresse ligger Vesterhavet og den brede sandstrand, som altid inviterer til lange gåture. Der er heller ikke mange minutters kørsel til den næste købmand, ligesom Søndervigs populære ferieby med sine mange butikker, spisesteder og diverse aktiviteter også befinder sig inden for få kilometers radius af feriehuset.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:120 / 2.119
Byggeår:2020

Køkken:

Køleskab, fryser (100 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, parabol (tyske kanaler).

Bad:

2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Vaskemaskine, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, varmepumpe, overdækket terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, Gasgrill.

Henter data...

Se priser

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitik
Søger...