Hyggeligt 7 personers sommerhus i Klegod med sauna og spabad

3.5
icon
icon
icon
icon
Klitsvinget 40, Klegod - Søg på husnr. H5850

Midt i Klegods flotte klitlandskab mindre end 1 kilometer fra stranden og Vesterhavet ligger dette hyggelige sommerhus med plads til 7 personer. Her kan I holde en afslappende ferie med familien eller vennerne i lyse og venlige omgivelser – med brændeovn, højt til loftet og stort badeværelse med sauna og spabad. Der er flere skønne terrasser, hvorfra I kan nyde udsigten ud over klitterne hele vejen til Ringkøbing Fjord.

Imødekommende atmosfære, sauna og spabad og praktiske faciliteter

På Klitsvinget 40 er der gjort meget for, at I skal føle jer hjemme fra første ferieøjeblik. Den lyse træbeklædning, brændeovnen, de høje lofter og de store vinduer, der giver et fantastisk lysindfald, er alt sammen med til at skabe en behagelig og imødekommende atmosfære.

Et af sommerhusets highlights gemmer sig på det store badeværelse; det er nemlig indrettet med både spabad og sauna, så I kan komme helt ned i gear på ferien. Der er desuden et gæstetoilet, så I slipper for lange køer, når der skal børstes tænder og gøres klar til en ny feriedag i det vestjyske.

Med praktiske faciliteter i form af opvaskemaskine i køkkenet samt vaskemaskine og tørretumbler i entréen bliver ferien ganske ukompliceret, og I har endnu mere tid til at nyde det gode selskab og vestkystens unikke omgivelser.

Flere gode terrasser med udsyn til klitlandskabet og Ringkøbing Fjord

Rundt om feriehuset er der flere gode terrasser med både afskærmning og overdækning, og ligegyldigt om I er 4 eller 7 gæster af sted, finder I alle uden problemer en plads i solen. Mens den ene terrasse ligger mere afskærmet, har I fra den anden et fantastisk udsyn over det åbne klitlandskab – og hele vejen til Ringkøbing Fjord.

Klegod er et dejligt ferieområde med både bager og fiskesø i nærheden, og det er samtidig et godt udgangspunkt for udflugter, både på cykel og i bil. Kun 5 kilometer nord for feriematriklen ligger den populære ferieby Søndervig, og kører I i stedet mod syd, vil I efter blot 7 kilometer nå den charmerende havneby Hvide Sande.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:91 / 3.860
Byggeår:2003

Køkken:

Køleskab, køleskab m. frostboks, microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, dvd.

Bad:

Tømmespa, 1 badeværelse (Gulvvarme), 1 gæstetoilet.

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 3 Etagesenge

Øvrige:

Sauna, vaskemaskine, tørretumbler, barneseng, barnestol, trægulv i stue, trægulv i soveværelse, varmepumpe, afskærmet terrasse, overdækket terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill, sandkasse, gynge.

Henter data...

Se priser
Søger...