Her er Gert

Gert er vores servicemand. Han har været i ALLE sommerhusene. Det lyder vanvittigt, men det har han.

Og så kan han reparere alt. Vandhaner, internet, tv, spa, sauna. Der er næsten ikke den reparation i et sommerhus, han ikke har været ude for.

Er der ikke reparationer, han skal stå for, så kører han ud og laver service på pools og spabade.

Vi håber egentlig ikke, at du kommer til at møde Gert – selvom han er flink. Men du kan godt drage nytte af Gert uden at have noget, der er i stykker.

For han ved vanvittigt meget om husene. Så derfor bad vi Gert komme med sine 3 favoritter.

Nu skal du høre, hvad han svarede:

“Man kan jo ikke bare sige ‘det er det bedste hus’. Det kommer an på, hvem man er og hvad man er efter. Jeg kan rigtigt godt lide hus H5029, fordi der er en fantastisk sydvendt og læfyldt terrasse.

Hvis man lige skal derud og lave noget en forårsdag og solen står højt over Klegod, så sætter jeg mig lige der en 10 minutter med slukket telefon og en kop kaffe fra termokanden og nyder den friske Vesterhavsluft.

Det er svært at finde et fredeligere sted end lige dér.”

Gerts favoritterrasse

“Kommer man med en ordentlig bunke børn, så er det næsten for dumt ikke at vælge et poolhus. Dels fordi børnene elsker det og dels fordi man som voksen får meget mere afslapning, hvis der er en pool, hvor børnene kan slå sig løs.

Det er svært at fremhæve ét poolhus frem for de andre (en pool er jo en pool), men jeg kan rigtigt godt lide J6361, fordi der er en stor hems til ungerne og fordi man kan slappe af i en god lænestol foran fjernsynet og samtidig have et øje på vandhundene inde i poolrummet.”

Gerts forslag til et godt poolhus.

“Kommer man uden for sæsonen, så sætter jeg selv pris på, at der er både fladskærm, internet og brændeovn, da man jo ikke er så meget ude dér.

Personligt kan jeg ret godt lide B2743, fordi man kan sidde i lænestolen og have udsigt til både tv og klitterne ude foran panoramavinduerne samtidigt. På den måde kan man sidde inde, men føle, at man er midt i naturen.”

Gerts forslag til et godt hus i lavsæsonen.

Vi må give Gert ret. Det kommer selvfølgelig an på, hvornår man kommer og hvem man er med. Men her fik du i hvert fald 3 huse, som rigtig mange vil få en dejlig ferie i…

PS:

Har du også dine egne favorithuse? Så kender du måske også vores favorit-funktion. Og hvis ikke, så forklarer vi det hurtigt her:

Ved hvert eneste sommerhus på hjemmesiden kan du klikke på ‘Gem som favorithus‘ lige ved siden af den orange ‘Bestil’-knap. Herefter fremkommer der en blå boks øverst på siden, som du kan klikke på for at se husene på din favoritliste.

Favoritlisten gør det meget nemmere at sammenligne dine yndlingssommerhuse – og dele dem per e-mail med venner og familie, når det endelige valg skal træffes.

Rigtig god fornøjelse med sommerhussøgningen ;o)

Klik her og find dine egne favoritter til ferien.

Mange hilsner

Mød forfatteren - Janni & Anders

Vi er begge født og opvokset i Hvide Sande og kærligheden til vores hjemstavn og den vestjyske natur er stor. Siden 2007 har vi oveni købet været så heldige at kunne hjælpe alle vores Esmark-gæster til at få en vellykket ferie her ved Vesterhavet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

Persondata- og cookiepolitik
Søger...