Vejret i Danmark

Vejret i Danmark

Hvide Sande har haft flest solskinstimer i vintermånederne flere år i træk
Hvide Sande har haft flest solskinstimer i vintermånederne flere år i træk

Vejret i Danmark er bedre, end mange går rundt og tror. Takket være Golfstrømmen, der passerer vest om Danmark, har vi et forholdsvist mildt kystklima både sommer og vinter. Specielt langs den jyske vestkyst. Vinden kommer ofte fra en vestlig retning og sender dermed milde strømme og vekslende vejr ind over landet.

Dejligt og afvekslende året rundt

Sommeren i Danmark varer fra juni til august, og her kan du ofte opleve blå himmel og strålende solskin. Og er du heldig, at vinden går i øst, kan du opleve temperaturer helt op til 30 grader. Vi kan dog ikke give garanti for så fint vejr hele sommeren, men vi kan garantere dig og din familie masser af frisk, ren havluft, smukke lyse sommernætter og kilometerlange, uspolerede naturstrande langs den jyske vestkyst, hvis I vælger et af vores strandnære feriehuse som udgangspunkt for jeres sommerferie i Danmark. Juli er den populæreste sommermåned og efterspørgslen efter feriehuse størst.

Bliver det rigtig vinter kan du nyde de smukke isskruninger
Bliver det rigtig vinter kan du nyde de smukke isskruninger

I vintermånederne er dagene korte, men langt fra altid mørke og triste. Faktisk, er Hvide Sande nu for 2. år i træk det sted i Danmark, hvor solen skinner allerflest timer i perioden fra december til februar. Og det er vi naturligvis rigtig glade for. Om vinteren dvs. december, januar og februar – er det koldt, og temperaturen ligger ofte omkring 0 grader ude langs Vestkysten. Februar er statistisk set den koldeste af de 3 vintermåneder.

Foråret strækker sig fra marts over april til maj. Og er favoritårstiden for mange. Forårsvejret er som vejret resten af året meget afvekslende, hvilket betyder, at du kan opleve alle vejrtyper indenfor samme uge. Så det er altid en god id at pakke lidt forskelligt tøj ned, når turen går til Danmark i foråret. Maj er den mest solrige forårsmåned og dermed også en særdeles populær feriemåned. Om foråret vender fuglene tilbage fra deres sydlige vinterhi, og i sær nattergalen vækker opsigt med sin smukke sang.

En storm giver efterfølgende særligt gunstige muligheder for at finde ravEn storm giver efterfølgende særligt gunstige muligheder for at finde rav

I september, oktober og november er det efterår i Danmark. Dagene bliver igen kortere og temperaturen falder. Vejrmæssigt er efteråret ofte præget af regn og blæst, men det kan bestemt også byde på solskin og Indian Summer. +20 grader i oktober er før set, men det hører dog til sjældenhederne. Efteråret er oplagt til lange gåture i naturen, f.eks. langs stranden, hvor du efter et kraftigt blæsevejr kan være heldigt at finde et smukt stykke rav. Læs mere om hvordan du finder rav her.

Temperaturen inde er altid den samme i de skønne helårshuse

Alle vores feriehuse er velisolerede helårsferiehuse, og langt de fleste af dem er udstyret med en dejlig, energibesparende brændeovn. Så skulle vinteren byde på sne og frost, er pladsen foran den varme ild et oplagt sted at opholde sig. I efterårs- og vintermånederne tilbyder vi alle vores gæster den populære F-sæsonrabat, hvor du sparer 50 % på din anden ferieuge, hvis du booker 2 sammenhængende uger. Læs mere om F-sæson med rabat her.

Vejret i Danmark kan også byde på 30 grader og hedebølgeVejret i Danmark kan også byde på 30 grader og hedebølge

Esmark giver dig den aktuelle vejrudsigt Vi holder dig løbende opdateret med friske og aktuelle vejrudsigter for netop dit favoritferiested. Året rundt. Tjek vejret her:

Bjerregård
Skodbjerge
Haurvig
Årgab
Hvide Sande
Nr. Lyngvig
Klegod
Søndervig
Houvig

Ønsker du mere information og statistik om vejret i Danmark, så klik ind på www.dmi.dk. Her vil en del af siderne også være at finde på engelsk.

Perfekt vejr til både afslapning og aktiv ferie

Ferie i sommerhus i Danmark handler om meget mere end blot vejret. Det handler i høj grad også om den unikke mulighed det giver dig for fred og ro, afslapning, samvær med familie og venner, hygge, smuk natur, frisk luft og dejlig mad. Med andre ord, det handler om at få tanket ny energi op i skønne, hjemlige omgivelser.

Med sin unikke beliggenhed mellem hav og fjord, byder Holmsland Klit på rigtig gode muligheder for en aktiv ferie både til lands og til vands.


Blæser det, så er det dragevejr
Esmark på facebook

Vind kr. 3.650,-

Få gratis tips og ideer og vær med i lodtrækningen om feriegavekort.

Tilmeld nyhedsbrev

Skjul filtre

Find sommerhus

Ønsker til huset:
Nulstil » Alle søgekriterier »
Søg
esmark-dk-map-visuel
Sommerhuse i Danmark
Ferie ved Vesterhavet
  • - Thorsminde
  • - Søndervig
  • - Hvide Sande
  • - Henne Strand
  • - Vejers Strand
  • - Blåvand
  • - Fanø
  • - Rømø
icon


75 28 84 55
70 21 40 21
[email protected]

Persondata- og cookiepolitik
Søger...