Har I brug for en pause fra hverdagens travlhed? Så er en sommerhusferie ved Husby og Vedersø det perfekte valg. Her får I masser af mulighed for at slappe af og samle nye kræfter, og den unikke og fredelige natur giver jer en helt uforglemmelig ferie. Her er hvide sandstrande og lyngklædte klitter i kilometerlange strækninger, og idyllen er helt i top i det fredfyldte ferieområde mellem Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Nyd en afslappende ferie med dine nærmeste på et feriemål, der er velegnet til både familieferier, venneudflugter og kæresteture, og som byder jer et stort udvalg af skønne feriehuse.
Vedersø Klit og Vester Husby har et stort udbud af feriehuse i alverdens varianter. Her finder I det perfekte hus, om end I er til en enkel og fredelig sommerhusferie, eller et femstjernet ophold med lækre faciliteter. Alle feriehuse har det til fælles, at de ligger midt i det smukke klitlandskab på store naturgrunde med det imponerende Vesterhav som nabo.
Et feriehus i Vedersø og Husby er det perfekte valg, hvis I gerne vil holde en stille og rolig ferie ved havet, og samtidig er der ikke langt til diverse aktiviteter og underholdning for hele familien.
Vedersø Klit og Vester Husby er et varieret ferieområde med mulighed for både en afslappende og en aktiv ferie. I Husby Klitplantage kan I gå på opdagelse i den vestjyske natur på de mange afmærkede cykel- og ridestier, der snor sig gennem plantagen. Det brusende Vesterhav og dets uspolerede strande befinder sig kun et stenkast væk, og en spadseretur i den friske, salte havluft er et sikkert hit hele året rundt.
Har I brug for mere underholdning, er der kun et kvarters kørsel til både Ulfborg og Søndervig, som hele året rundt byder på aktiviteter for både store og små, heriblandt bowling, shopping, fitness og hyggelige caféer og restauranter. I Vedersø finder I også en lokal købmand og flere spisesteder.
I Søndervig, 15 minutters kørsel fra Vedersø, ligger vores kontor. Her kan I hurtigt få fat på os alle ugens dage, både på kontoret, over telefonen og per e-mail. Har I lyst til at se vores samlede udvalg af feriehuse ved Vedersø og Husby, skal I blot klikke HER.