I Houvigs rolige og naturskønne ferieområde – blot 500 meter fra Vesterhavet – ligger dette hyggelig sommerhus på Mågedalen 39. Her får I klassisk sommerhuscharme, lys og personlig indretning samt en skøn beliggenhed i én samlet pakke. Huset råder over 95m2 og har god plads til 6 gæster i sommerhuset. Og jeres hund er også velkommen her.
Charmerende sommerhus med personlighed og hyggelig atmosfære
Så snart I træder ind ad døren i sommerhuset på Mågedalen 39, bliver I mødt af lyse og venlige omgivelser. Træelementerne i kombination med de store vinduespartier skaber en dejlig atmosfære, der emmer af ferie og hygge. Og de høje lofter til kip og det hvidmalede træværk gør rummeligheden desto mere slående.
Husets absolutte centrum er det store opholdsrum, hvor stue, køkken og spiseplads smelter sammen til én enhed. De mange vinduespartier inviterer solens stråler indenfor, og brændeovnen sørger for varme og ægte feriestemning året rundt. I stuen er der fladskærms-tv med mulighed for tilslutning til egen medbragte spillekonsol samt SAT-modtager, DVD-afspiller, radio og CD-afspiller.
Herudover er sommerhuset indrettet med i alt 3 gode soveværelser, hvoraf 2 værelser er udstyret med dobbeltsenge og 1 med køjeseng. I finder desuden et lyst og rart badeværelse med bruseniche på adressen.
Skøn naturgrund med stor terrasse
Fra stuen kan I træde direkte ud på den store, lækre træterrasse, der omgiver hele huset og tilbyder en masse kroge, I kan slå jer ned i. Om morgenen kan I i ro og mag nyde dagens første kop kaffe med solen i øst, hvorimod I om aftenen kan betragte den nedgående sol på aftenterrassen, mens I tilbereder bøffer på grillen og får et glas rødvin.
Sommerhus nær vand: kun 500 meter til Vesterhavet
På Mågedalen 39 i Houvig får I en rigtig skøn beliggenhed. Men udover at være omgivet af nåletræer, buske, svajende græsser og det smukkeste klitlandskab ligger huset kun 500 meter fra det brusende Vesterhav. Området omkring Houvig byder på mange små vandre- og cykelstier igennem hede- og klitlandskabet, der fører jer direkte til den brede sandstrand, der er en sand oplevelse hele året rundt.
Det siger vores gæster om sommerhuset JW1325
Stort dejligt hus og hurtig gåtur til strand. Lidt problemer med læ på terrassen ved sydvestlig vind. Dejligt stort badeværelse; værelser fin størrelse og køkkenalrum fungerer fint Ikke muligt for gangbesværede at komme til stand
Køkken:
Køleskab, køleskab m. frostboks, microbølgeovn, opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, fladskærms-tv, parabol (danske og tyske kanaler), radio m/cd-afspiller.
Bad:
1 badeværelse.
Øvrige:
Gratis trådløs internet, vaskemaskine, barneseng, barnestol, havemøbler, liggestole, grill, sandkasse, redskabsrum.
Henter data...
3.068
3.778
5.628