Hundevenligt, strandnært feriehus med udestue og indhegnet grund

3
icon
icon
icon
Revlingevej 4, Grærup Strand - Søg på husnr. 52001

Dette hyggelige feriehus midt i Grærups klitbeklædte og fredelige landskab er et super valg til den lille familie såvel som hundeejerne. Den lyse og personlige indretning sørger for, at I med det samme vil føle jer hjemme, og her får I ekstra highlights; nemlig en dejlig udestue og indhegning rundt om terrassen! Den strandnære beliggenhed gør ferien komplet.

Garanteret feriehygge og skøn udestue til gråvejrsdagene

Hvide vægge og lofter kombineret med store vinduespartier gør omgivelserne på Revlingevej 4 både lyse og venlige, og indretningen udstråler personlighed med de mange små nips, detaljer og farvepræg. Her er feriehyggen garanteret – fuldendt af den knitrende brændeovn i stuen.

Stue, køkken og spiseafdeling flyder sammen i ét stort opholdsrum, og her er der masser af små hyggekroge, hvor I kan smide fødderne opad med en god bog og en nybrygget kop kaffe, mens brændeovnen spreder varme og feriestemning.

Et af husets highlights er den hyggelige udestue, som især på de kolde dage er en lækker facilitet. Mens vinden rusker i træerne, og regnen trommer på ruden og taget, kan I følge med inde fra varmen og snuppe et spil kort rundt om bordet.

Stor træterrasse med indhegning og 500 meter til stranden

Her får I skønne omgivelser både indvendigt og udvendigt, og den store træterrasse fortsætter næsten hele huset rundt. Her er der masser af plads til at nyde solen, og under den overdækkede del af terrassen kan I finde skygge eller tanke kræfter i den friske luft selv i halvdårligt vejr.

Terrassen og et stykke af grunden er komplet indhegnet, hvilket især er super praktisk for hundeejerne og småbørnsfamilierne. Her kan I roligt lade både børnene og hunden lege uden at være bange for, at de går på opdagelse i området alene.

Ud over den fredelige og rolige beliggenhed, bor I kun 500 meter fra stranden, og en lille udflugt – eller to – til Vesterhavet er næsten et “must”. Her er der altid noget nyt at opleve, ligegyldigt årstid, vind og vejr.

Lejes ikke ud til ungdomsgrupper.



Soverum:2
Bolig-/Grundareal:55 / 3.387
Renoveret / Byggeår:2010 / 1969

Køkken:

Køleskab, fryser (1 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, radio.

Bad:

1 badeværelse (Gulvvarme).

Sovepladser:

1 Dobbeltseng, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Vaskemaskine, barneseng, barnestol, trægulv i stue, trægulv i soveværelse, varmepumpe, afskærmet terrasse, overdækket terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill, carport, Indhegnet Grund.

Henter data...

Se priser
Søger...