Super skønt luksuspoolhus med wellness, aktivitetsrum og lækkert udeområde

5
icon
icon
icon
icon
icon
Hennebysvej 25, Henne by - Søg på husnr. 41701

Nyd ferien i dette dejlige poolhus. Det er beliggende på en stor lækker grund med masser af legeredskaber. I det lækre moderne sommerhus i Henne er der god plads til hygge med op til 24 personer. Med bl.a. aktivitetsrum, pool, wellness og 4 badeværelser er en ferie på Hennebysvej 25 et garanteret hit.  

Spændende highlights, fx egen bar, billard og bordtennis

En rigtig praktisk grundplan garanterer plads til fællesskab og hygge, og samtidigt mulighed for at finde lidt ro. Det moderne flotte køkken med køkkenø er åbent til et alrum med brændeovn, så her er god plads til, at mange kan hjælpe med tilberedelsen af de fælles måltider, som efterfølgende kan nydes ved det lange spisebord.

Efter maden kan hele flokken trække over i aktivitetsrummet, hvor der kan hygges med en drink ved husets egen bar eller i sofahjørnet. Her står der masser af spil til jeres rådighed, hvad enten man er til bordfodbold, bordtennis, dart eller billard.

Svømmebassin med rutsjebane og wellnessrum

Den 20m2 store pool med rutsjebane er et hit for hele familien, her kan der leges og trænes og skulle I trænge til en pause, så er der sikkert en plads fri i den store 6 personers spa eller i saunaen.

Dette luksushus på Hennebysvej 25 er indrettet med 9 soverum, i 3 af soverummene er der dobbeltsenge, resten er udstyret med 2 enkeltsenge. På den store lyse hems befinder sig 6 sovepladser.

Lækre terrasser, legetårn, sandkasse, gynger og trampolin

På terrasserne, som både er afskærmede og delvist overdækkede, finder du gode bekvemme havemøbler og naturligvis en grill. På den store grund er der masser af plads til leg, her er alle ønskelige legeredskaber for børn i alle aldre og mon ikke de voksne også kan lokkes ud på plænen til et spil viking?

Feriehuset er beliggende i udkanten af Henne Strand, som er en rigtig strandperle. Foruden en lille ferieby med indkøbsmuligheder og spisesteder er der masser af aktivitetsmuligheder. Golfpladsen, ridestalde og uendeligt megen smuk natur ligger lige udenfor døren, og vejen til legeland, vikingehavn, surfskoler og mange andre spændende tilbud er ligeledes kort.

*Udlejes ikke til ungdomsgrupper



Soverum:9
Bolig-/Grundareal:294 / 2.944
Byggeår:2017

Køkken:

Køleskab, fryser (110 L), microbølgeovn, opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, fladskærms-tv, parabol (tyske kanaler), dvd.

Bad:

Tømmespa, 4 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

3 Dobbeltsenge, 12 Enkeltsenge, 6 Sovepladser Hems

Øvrige:

Sauna, vaskemaskine, tørretumbler, barneseng, barnestol, Billard, Bordtennis, træ laminat i stue, træ laminat i soveværelse, afskærmet terrasse, overdækket terrasse, åben terrasse, havemøbler, liggestole, grill, sandkasse, gynge.

Henter data...

Se priser
Søger...