|
I en varm rød farve byder dette hyggelige stråtagshus jer velkommen i dets grønne omgivelser. Her kan I holde en dejlig ferie med op til 6 personer. Brændeovn og sauna sørger for ekstra wellness og afslapning.
Autentiske og velindrettede omgivelser med sauna
Så snart I træder indenfor, vil det venlige og charmerende indre byde jer varmt velkommen. De mange vinduer lader solens lys slippe indenfor, så omgivelserne bliver ekstra venlige og rummelige.
Den åbne stue- og spiseafdeling ligger i forbindelse med det veludstyrede køkken, hvor dagens måltider uden besvær kan blive tilberedt. I den hyggelige sofaafdeling står brændeovnen klar til at sprede varme og feriestemning, specielt i den kolde vintertid.
Havluft kan være trættende – og efter en spadseretur langs strandkanten eller en gåtur under trækronerne i skoven kan I sætte jer ind i husets sauna og få varmen igen, mens der bliver tanket energi til endnu en feriedag.
Afskærmet terrasse og 1360 m² stor grund
Den store terrasse er afskærmet fra flere sider, og her er der altid god læ til at sidde udenfor og nyde naturen. På de varme sommerdage kan I rykke udenfor med morgenmaden og spise nybagte rundstykker rundt om havebordet, mens dagens første solstråler varmer jer. Gyngen og sandkassen sørger for god underholdning til de mindste feriegæster.
Her bor I kun 1500 meter fra den nærmeste købmand, og er vejret til det, kan I nemt lade bilen stå, når der skal købes ind til lidt filmhygge.
Større byer som Hvide Sande, Henne Strand og Nr. Nebel ligger kun en køretur væk, og her finder I afveksling, fine forretninger og spisesteder og et hav af nye oplevelser året rundt.
|