Med denne blå sommerhusdrøm bor I med op til 6 personer helt perfekt, hvis I gerne vil tilbringe en naturnær ferie ved den danske vestkyst uden at gå ned på komforten. Her får I både jeres egen sauna, en hyggelig brændeovn og selvfølgelig, gulvvarme på badeværelset.
Autentisk stil med et moderne touch
Det veludstyrede hus på 70 m² er smagfuldt indrettet og råder over alt, hvad ferien behøver.
Stue- og spiseafdelingen med trægulv, sofahjørne, brændeovn, spisebord og det integrerede køkken (med direkte adgang til terrassen) har en helt speciel og hyggelig charme over sig, og her vil I hurtigt føle jer hjemme.
Fra husets hjerte kommer I også ind i de 3 gode soveværelser, hvor I vil få god nattero i de to dobbeltsenge og køjesengen. Man sover ekstra godt efter en afslappende aftentur i saunaen. I det store badeværelse er der desuden også gulvvarme, så I ikke kommer til at fryse fødderne om morgenen.
Træterrasse og 2.200 m² grund
På den private træterrasse kan I slappe af, solbade, læse, lege… På Hedevang 77 har I alle muligheder for udendørsaktiviteter af forskellige kalibre, både for de dovne og aktive feriegæster.
Har I lyst til lidt afveksling? Til de aktive feriegæster er stranden selvfølgelig et oplagt valg, og de 4000 meter kan både tilbagelægges i bil, på cykel, eller til fods, hvis I er rigtig friske. Den nærmeste købmand ligger kun 2500 meter væk, så der kan hurtigt blive fyldt op i køleskabet og slikskuffen.
Større byer såsom Hvide Sande, Henne Strand og Nr. Nebel ligger kun en køretur væk, og her er der masser af hyggelig feriestemning året rundt!
|