|
Er I til klassisk sommerhushygge, så er sommerhuset på Hans Hansensvej 88 i Houstrup et godt bud. Her er mulighed for at holde en rolig ferie og nyde gårdhaven og den omkringliggende natur. Sommerhuset er indrettet i den originale byggestil. Her er plads til 6 personer, som alle kan nyde den store plænegrund og de mange vandrestier.
Hygge og nærvær i fokus
Sommerhuset på 93 kvadratmeter er indrettet med 3 værelser, hvoraf 2 har dobbeltsenge, der måler 140×200 cm, og det sidste har 2 enkeltsenge, der hver måler 80×200 cm. Badeværelset har gulvvarme, så I ikke kommer til at fryse fødderne.
I dette feriehus er der både vaskemaskine og opvaskemaskine, så hverdagens pligter kan klares på ganske kort tid, og I kan i stedet bruge tiden på nærvær med dem, I holder af.
Sommerhuset opvarmes af den energibesparende varmepumpe, som både sikrer godt indeklima og opvarmning til en fornuftig pris. Skal hyggen skrues helt i top, kan I tænde op i brændeovnen og mærke, hvordan varmen fra flammerne breder sig, mens de smukke flammer skaber en skøn atmosfære.
Dejlig gårdhave på stor plænegrund
Kun 3 kilometer fra adressen på Hans Hansensvej 88 er masser af indkøbsmuligheder i nabobyen Nørre Nebel. Vesterhavet er 3,5 kilometer væk. Begge dele er blot en cykeltur fra ferieboligen.
Grunden er 1470 kvadratmeter og består af plæne, hvor I har gode muligheder for at spille bold eller tage en omgang kongespil. Den hyggelige gårdhave er en god base i haven, hvor I både finder havemøbler, solvogne, parasol og selvfølgelig også en grill, så I rigtig kan nyde de lune dage udendørs.
Houstrups vidunderlige natur
Med adresse i Houstrup er I placeret midt i et naturskønt område med et utal af stier, som fungerer godt til både vandreture og cykelture. I disse skønne naturomgivelser behøver I aldrig at gå den samme rute to gange. Blåbjerg Plantage har endnu flere stier og muligheder for at komme helt tæt på naturen.
|