Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: LørdagHus 30253, Guldvangen 54, Houstrup

Velkommen til dette hyggelige sommerhus i Houstrup. Her er plads til hele familien – og hunden må I gerne tage med. Sammen kan I nyde skønne gåture i Blåbjerg Plantage, hvis I ikke i stedet ønsker at udnytte feriehusets faciliteter, som f.eks. sauna og spabad, eller samtaler foran brændeovnen i opholdsstuen.

Charmerende indretning

Feriehuset er indrettet med charme – bemærk, at der ingen spildplads er på de 111 m2, og alligevel er her alt, hvad man behøver på en dejlig ferie. Det åbne køkken ligger midt i sommerhuset med spisepladser på den ene side og opholdsstuen på den anden. I køkkenet er alt, hvad I behøver for at tilberede lækre måltider, især lystfiskere vil blive glade for den separate fryser på 80 l. Arranger for eksempel en fiskeaften med et køligt glas hvidvin til. Det er altid hyggeligt at samles omkring et bord – og ved spisebordet sidder man komfortabelt til måltiderne eller til et brætspil. I opholdsstuen med gulvvarme kan I slappe af foran den knitrende ild i brændeovnen, se TV sammen eller læse en god bog og nyde feriestemningen.

Sommerhuset på Guldvangen 54 indeholder 2 badeværelser med gulvvarme. I forbindelse med det store badeværelse er jeres eget wellnessområde med spabad og sauna, hvor man kan slappe af og lade ny energi op. I de 4 soveværelser med komfortable dobbeltsenge kan I få sovet godt og blive udhvilet til næste dag ved vestkysten. I behøver ikke at mangle hverdagsfornødenheder som opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler – det er alt sammen til rådighed i feriehuset, så I kan have rent tøj med hjem.

Terrasse og plænegrund

Udendørs lokker terrassen. Her kan I slappe af i de komfortable havemøbler eller solbade i liggestolene. Bliver solen for skarp, kan I trække ind under den overdækkede del af terrassen. I kan altid finde en rolig plet, hvor I kan sidde med en god bog og en kop kaffe. Tænd op i grillen og slut dagen af med at tilberede et lækkert gillmåltid sammen. Bagefter kan I arrangere et vikingespil eller boldspil på plænen, hvis I har mere energi, som skal brændes af før sengetid. Til børnene er der sandkasse og gynger.

Ferie i Houstrup

I Houstrup er I ganske tæt på Blåbjerg Plantage, hvor der er masser af muligheder for at motionere på de fine gangstier, mountainbike ruter og så videre. Gå de 74 trin op på toppen af Blåbjerg, og nyd udsigten derfra – hvor der er vilje, er der vej, som der står på den store bautasten på toppen af Danmarks højest beliggende klit, 64 m over havet. På visse årstider kan I finde kantareller i skovbunden, og er I opmærksomme, vil I kunne spotte både fugle og vildt på turen.

En cykeltur til Houstrup strand eller Henne strand er absolut overkommelig. Her kan I mærke Vesterhavets brus og få en kølig dukkert før hjemturen.

Hus info 2025

Soverum: 4  
Grundareal: 1,535 m²  
Sovepladser: 8  
Indkøb: 4000 m  
Boligareal: 111 m²
Byggeår: 1997
Strand: 3000 m
Husdyr: Ja, max 1



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer 30253 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer 30253 i kvik søg boksen på forsiden.

14. 11. 2025