Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: SøndagHus H5207, Fladsbjergvej 252, Klegod

Dette moderne sommerhus er færdigbygget i 2023, og i sommerhuset kan der bo 6 personer. Feriehuset byder på en moderne og lys indretning, og på terrassen finder I både en udespa samt udebruser. Fra sommerhuset er der heller ikke langt til det brusende Vesterhav, så I nemt kan tage en frisk dukkert og skynde jer tilbage til sommerhuset, skylle saltvandet af i udebruseren og derefter hoppe ind i varmen i feriehusets sauna.

Moderne og lys indretning samt beliggende på naturgrund

Sommerhuset på Fladsbjergvej 252 er beliggende på en stor grøn naturgrund i Klegod. Indendørs er sommerhuset moderne indrettet med lyse og behagelige møbler. Særligt hjertet af sommerhuset, køkkenalrummet, er lyst og indbydende. Her kan I samles om brætspil og fælles madlavning. I kan også slå jer ned i den behagelige sofa med en sjov familiefilm, imens I kan høre brændeovnens knitren i baggrunden. I kan også varme sommerhuset op med den energibesparende luft til luft varmepumpe.

Feriehuset har 3 gode soverum samt 2 badeværelser, som begge er med bruseniche og gulvvarme. På det ene badeværelse finder I endda også en dejlig sauna, hvor I kan læne jer tilbage og dampe af efter en dag på Vestkysten.

Feriehuset byder også på en masse praktisk udstyr i form af vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, mikroovn og meget mere.

Stor og flot, overdækket samt afskærmet terrasse

Fra både stue, værelser og badeværelser er der udgang til terrassen, som omringer feriehuset. På den store terrasse kan I både sidde i læ og overdækket på samme tid, så uanset vejrudsigten, kan I altid sidde på terrassen. Tag et hvil på feriehusets liggestole eller find grillen frem, som er en elektrisk grill fra Morsø og tilbered en lækker middag derpå, som I kan nyde på terrassen i de behagelige havemøbler.

Hop en tur i den varme udespa og nyd de grønne omgivelser omkring jer. Fra april til november kan I også tage et skyl under udebruseren på den nordlige side af feriehuset.

Fra sommerhuset er der blot 500 meter til Vesterhavet, hvor I kan tilbringe mange timer. Her kan I gå lange ture langs vandet, bygge sandslotte, samle flotte sten, prøve diverse vandsports eller tage en frisk dukkert i de brusende bølger. Fra sommerhuset er der også blot 5 kilometer til nærmeste indkøbsmulighed i Søndervig, så I hurtigt kan hoppe i bilen og køre dertil. Hvis I er friske, kan I også tage cyklen til Søndervig. Sommerhuset er udstyret med et ladestik til en el-bil, så I nemt kan lade bilen op og tage på udflugter i området.

Hus info 2025

Soverum: 3  
Grundareal: 3,071 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 5000 m  
Boligareal: 120 m²
Byggeår: 2023
Strand: 500 m
Husdyr: Ja, max 1



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer H5207 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer H5207 i kvik søg boksen på forsiden.

24. 10. 2025