På Sandtoftevej 45C i Blåvand kan I samle familien eller vennegruppen til jeres næste ferie. Dette hyggelige sommerhus rummer nemlig plads til en ferie for op til 6 personer, som blandt andet kan nyde afslappende stunder i spa og sauna.
Bemærk, at det kun er en del af det store hus, der er indrettet til denne feriebolig.
Afslapning i spa og sauna på Sandtoftevej 45C
I sommerhuset venter jer en lys og personlig indretning, som I hurtigt kommer til at føle jer godt tilpas i. Her udgør alrummet sommerhusets hjerte, hvor I kan samles til gode feriestunder med blandt andet film og spil, mens brændeovnen knitrer i baggrunden og spreder varme og stemning.
Sommerhuset byder også på gode muligheder for at komme helt ned i gear. På det ene af sommerhusets 2 badeværelser venter jer nemlig både en dejlig spa og sauna, hvor I kan blive forkælet med masser af afslapning i løbet af ferien, og på sommerhusets i alt 134 kvadratmeter er der 3 gode soveværelser med hver sin dobbeltseng, som I kan få jeres skønhedssøvn i på ferien. Sommerhusets 2 badeværelser er udstyret med gulvvarme, og jeres feriedage starter derfor helt uden kolde fødder.
I huset har I både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, der hjælper jer med at klare feriens praktiske husarbejde. Derudover er der en varmepumpe, der på energivenlig vis sørger for, at I har gode indendørs temperaturer.
Masser af natur og flere terrasser
Sommerhuset er beliggende på en klitgrund, der er mere end 1.700 kvadratmeter stor, og omkring grunden er der masser af natur. Derudover byder sommerhusets udeområde også på flere terrasser, hvor I kan sætte jer godt til rette i havemøblerne, mens I nyder ferien, solen og lyden af vinden i træerne.
Ferie i Blåvand
I Blåvand er der en række forskellige ting, I kan tage ud at opleve i løbet af jeres ferie. Først og fremmest er der selvfølgelig Vesterhavet, som er et besøg værd uanset årstiden. Om sommeren er der intet som en forfriskende dukkert i bølgen blå, og hele året rundt kan I nyde lange gåture på stranden. Fra sommerhuset har I 2,4 kilometer til Vesterhavet.
Af andre oplevelser, I kan tage ud på i løbet af jeres ferie i Blåvand, er der også Blåvand Zoo og Tirpitz-museet.
I Blåvand kan I købe ind i byens supermarkeder og specialbutikker, og den nærmeste indkøbsmulighed finder I 3 kilometer fra feriehuset. I kan også springe indkøb og madlavning over og i stedet besøge et af de mange skønne spisesteder i byen.
|