| 
							 Omgivet af Houstrups skønne natur, flotte vandrestier og gode cykelruter finder I på Jeppesvej 82 et klassisk sommerhus med plads til 5 personer, hvor det er tilladt at medbringe op til 2 hunde. Her kan I koble af fra hverdagens jag og komme helt ned i gear og bare nyde samværet. 
Uforstyrret afslapning i klassisk feriehusstil
Sommerhuset på Jeppesvej 82 ligger tilbagetrukket fra vejen og omgivet af træer, så I kan nyde jeres ferie uforstyrret. I huset er der 3 soverum, hvoraf 2 er med hver 2 enkeltsenge og et med 1 enkeltseng samt et flot badeværelse med bruseniche. Det veludstyrede køkken med opvaskemaskine er integreret med spiseplads og stue, så I nemt kan kreere lækre måltider eller bage en kage sammen med ungerne, alt imens resten af familien kan læne sig tilbage i sofaen og se en god film foran brændeovnen. Nyd den sagte knitren i baggrunden, mens varmen breder sig. 
Sommerhuset er også udstyret med en energibesparende varmepumpe, der hurtigt kan varme sommerhuset op. Der er Wi-Fi i huset, så I kan streame jeres yndlingsserie og læse dagens nyheder. 
Frisk luft og masser af natur
Med en beliggenhed centralt placeret i Houstrups skønne natur, er det oplagt at starte dagen med morgenmad på terrassen og nyde den friske luft og fuglesang. 
I løbet af dagen er det oplagt at udforske området til fods eller med jeres medbragte cykler – alternativt kan I leje cykler i Houstrup. For mountainbike-entusiaster er Blåbjerg Klitplantage ikke langt væk. Her er der gode mountainbikeruter. Ellers kan I tage en tur på stranden, eller besøge en af de mange legepladser i området. I Nørre Nebel er der gode indkøbsmuligheder, slagtere og bagere. Og er I til fisk, så fås de bedst i Hvide Sande. 
Efter en aktiv dag, kan I sætte jer til rette på feriehusets terrasse og tilberede jeres aftensmad på grillen, mens børnene hygger sig i sandkassen. 
						 |