Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Hus BB1194, Bjerregårdsvej 411, Bjerregård

Søger I et lækkert sommerhus i absolut topklasse? Så er dette sommerhus på Bjerregårdsvej 411, et meget godt bud på jeres næste sommerferie. Her er der med de 165 m2 rigeligt plads til 8 personer. Dette skønne aktivitetssommerhus byder på masser af luksus og aktiviteter. Her er både billard og bordtennis, til stor fornøjelse for store og små. Med kun 200 meter til stranden, er der rig mulighed for mange ferieoplevelser med hele familien.

Aktivitetssommerhus i Bjerregård med pool billard og bordtennis

Sommerhuset fra 2022 er bygget med stor omtanke for detaljerne, æstetik og endnu vigtigere, jeres ønsker og behov.

Aktivitetsafdelingen indbyder hele familien til leg og sjov. Her kan I f.eks. lave en bordtennisturnering og kåre årets ferievinder?

Feriehuset er meget energivenligt og byder på en energibesparende varmepumpe samt gulvvarme i hele feriehuset. Derudover er der 3-lags termoruder i hele sommerhuset.

Sommerhuset rummer hele 4 soveværelser. To af værelserne byder på lækre og komfortable dobbeltsenge, de andre to har brede enkeltsenge. Gulvet i soveværelserne er en blanding af kork/vinyl, hvilket er meget behageligt at gå på med de bare fødder.

Luksusferiehus med perfekte rammer for en skøn familieferie

Den gode indretning gør det nemt og bekvemt at holde en familieferie. Husets hjerte er den åbne køkken/stue afdeling. Rummet indbyder ganske enkelt til samvær og kvalitetstid med familien. I feriehuset er der lynhurtigt fibernet samt danske tv kanaler.

I køkkenet er der også kræset for de lækre detaljer. Her er både opvaskemaskine, induktionskomfur med 6 kogezoner. Som ekstra luksus finder I her hele 2 ovne, den ene er en kombiovn med mikroovn samt et topmoderne vinkøleskab. I køkkenet kan feriemaden pakkes i det store køleskab og fryseren, så her er alt der behøves for at familien kan nyde ferien, måske med en fælles maddag i køkkenet?

Stuen indbyder hele familien til kvalitetstid, samlet om tv´et eller ved det store spisebord. Tag et spil ludo omkring bordet eller se en god familiefilm og lav en stor skål popcorn dertil.

I stuen er der endvidere lækkert kork/vinyl gulv med gulvvarme, samt en hyggelig alkove i køkken/alrummet, som indbyder til stilletid og hygge.

Feriehusets 2 badeværelser er begge med behagelig gulvvarme og ovenlysvinduer. På det ene badeværelse indbyder badekarret til afslappende stunder, hvor musklerne bliver løsnet og hverdagens stress glemmes. Her finder I også 2 brusere og en 195 L varmtvandsbeholder, god til de lange bade.

Lækkert udeområde med sauna, spa samt udebruser

Feriehuset er beliggende på en stor, læfyldt og ugeneret grund. Nyd en sommerdag på den skønne, ca. 20 m2 overdækkede terrasse med glasafskærmning på 3 sider. Sæt jer i de behagelige havemøbler eller læg jer i solvognen med en god bog og lyt til Vesterhavets brusen i læ for vinden.  

Efter aftensmaden, som kan tilberedes på gasgrillen, kan I alle nyde et afslappende bad i udespaen eller smutte en tur i den varme udesauna efterfulgt af et kølende brus i udebruseren. Her er der virkelig tale om ren magi for krop og sjæl. Udebruseren kan benyttes fra april til november. 

Feriehusets wi-fi rækker også ude på terrassen samt ved udespaen.

Nyd den friske havluft eller tag en tur ud i det blå på cyklen

Nær sommerhuset finder I den kilometerlange natursti, som snor sig i klitlandskabet. Fra Nymindegab i syd til Søndervig i nord og igennem den hyggelige fiskerby, Hvide Sande.

Holmsland Klit er en 40 km lang, smal tange, beliggende mellem hav og fjord. Her er et væld af aktiviteter for hele familien. Lej en kano eller forsøg jer med surfing, her er masser af muligheder for en aktiv ferie for alle aldre.

Er familien ejer af en elbil, kan den oplades her, mens I nyder dagen på stranden. Medbring eget Type 2-kabel.

Hus info 2026

Soverum:   
Grundareal: 0 m²  
Sovepladser:   
Indkøb: m  
Boligareal:
Byggeår:
Strand: m
Husdyr: Ja, max



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer BB1194 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer BB1194 i kvik søg boksen på forsiden.

20. 04. 2026