Skal jeres næste ferie holdes med den store vennegruppe eller med nogle andre familier? Så tag et kig på dette femstjernede sommerhus på Søren Gades Mark 28 i Blåvand. I det nybyggede (2022) sommerhus er der plads til op til 12 personer, der kan holde en dejlig ferie, hvor I kan tilbringe masser af tid i swimmingpoolen, udespaen og saunaen. Desuden er der også både billard og bordtennis i feriehuset. Hvis I har hund, er den hjerteligt velkommen på ferien.
Swimmingpool, udespa og sauna
I sommerhuset på Søren Gades Mark 28 er der masser af forskellige ting, I kan give jer i kast med på ferien. Et af højdepunkterne i feriehuset er uden tvivl den 22 kvadratmeter store swimmingpool, hvor feriens vandhunde kan bruge timevis på at svømme og lege i vandet.
Til de af jer, der holder af lidt ekstra forkælelse og afslapning, er der en lækker sauna, som I kan sætte jer godt til rette i. Desuden er der på terrassen en udespa, som inviterer til afslappende stunder i det varme, boblende vand under åben himmel – især under aftenens stjernehimmel er det helt fantastisk. På terrassen er der derudover en udebruser, der kan benyttes fra april til oktober.
Lys og moderne indretning – aktivitetsrum med billard og bordtennis
I sommerhuset møder I en lys og moderne indretning, allerede når I træder ind i feriehuset. Det 215 kvadratmeter store sommerhus er desuden rummeligt indrettet, så der er god plads til alle feriegæster. Sommerhuset rummer 5 soveværelser, hvor I kan få jeres skønhedssøvn om natten. To yderlige sovepladser befinder sig på den 20 kvadratmeter store hems. Desuden er der 2 badeværelser (med gulvvarme), så ingen skal stå i kø om morgenen – eller hver familie kan have sit eget badeværelse.
I sommerhuset er der også et aktivitetsrum, hvor I helt sikkert kommer til at tilbringe mange underholdende og hyggelige feriestunder sammen. Her har I både mulighed for at spille billard og bordtennis – og hvorfor ikke arrangere en turnering, så I kan finde feriens mester i billard og bordtennis?
For at I ikke skal tilbringe en masse tid på praktisk husarbejde på ferien, så har I gode praktiske faciliteter i sommerhuset. Både opvaskemaskinen, vaskemaskinen og tørretumbleren står klar til at hjælpe jer med det praktiske husarbejde. Desuden er der en energivenlig varmepumpe, der sørger for et godt indeklima samt 2 store køleskabe i køkkenet, så I har rigeligt plads til mad og kolde drikkevarer.
Dejligt udeområde med terrasse, sandkasse og gyngestativ
Det er ikke kun indendørs, at sommerhuset er helt fantastisk; det er det nemlig også udendørs. Her har I en stor terrasse, der er åben og delvist afskærmet, hvor I kan tilbringe og nyde de varme og solrige dage på jeres ferie. Både havemøbler og liggestole står til rådighed for jer på terrassen, så I kan finde jer godt til rette på en god plads med noget koldt at drikke.
Mens I slapper af og nyder ferien fra terrassen, kan børnene lege i haven, hvor der både er en sandkasse og et gyngestativ til dem. Som dagen lakker mod enden, kan I samle alle feriegæster på terrassen og sammen nyde en lækker middag, som I kan lave på sommerhusets gasgrill.
Når I skal købe ind til grillmiddagen, kan I gøre det hos supermarkederne og specialbutikkerne i Blåvand – jeres nærmeste indkøbsmulighed ligger 1,1 kilometer fra feriehuset. Desuden har I blot 1,6 kilometer til Vesterhavet, som I kan besøge på alle tider af året, uanset vejret.
|