Trænger den lille familie eller kæresteparret til en afslappende ferie ved Vesterhavet, så er dette hyggelige sommerhus på Nørrevang 212 et oplagt valg. I feriehuset er der plads til 4 personer – og hvis I har en hund, er den også velkommen på ferien. I sommerhuset er der et lækkert badekar med spafunktion, som I kan få lidt ekstra afslapning i, og en brændeovn, der understreger den hyggelige sommerhusstemning.
Ekstra afslapning i spabad
I sommerhuset på Nørrevang 212 i Houstrup er der god mulighed for, at I kan slappe af på jeres ferie. I stuen kan I slappe af foran brændeovnen med en god film i tv’et. Vil I se jeres yndlingsfilm, kan I streame den via Chromecasten.
I kan også slappe af og få jer en god nats søvn i sommerhusets 2 gode soveværelser. Det ene soveværelse er indrettet med en dobbeltseng og det andet soveværelse er indrettet med to enkeltsenge.
Ønsker I lidt ekstra afslapning på ferien, så kan I søge mod sommerhuset badeværelse, hvor et lækkert spabad står klar til jer. Sæt jer godt til rette i det varme vand og slap fuldstændig af. I spaen kan I virkelig få ladt jeres batterier op igen.
Nyd de solrige feriedage fra den åbne og afskærmede terrasse
På de solrige og varme feriedage kan I flytte ferien ud på sommerhusets terrasse, der er åben og afskærmet. I har både havemøbler og liggestole til rådighed, så I virkelig kan finde jer godt til rette i solen på terrassen.
I haven er der både sandkasse og gyngestativ, hvor feriens yngste gæster kan lege dagen lang – det vil de helt sikkert elske. Som dagen lakker mod enden og børnene bygger deres sidste sandslot i sandkassen, kan I tænde op i grillen på terrassen og samles til en lækker grillmiddag.
Skønne naturoplevelser i Houstrup
Når I holder ferie i Houstrup, har I mange skønne naturoplevelser tæt på. I Houstrup kan I opleve den skønne natur både til fods og på cykel. I kan også besøge Blåbjerg Klitplantage, hvor der er mange gode vandreruter. Her vil jeres hund helt sikkert elske at komme med på tur.
5 kilometer fra sommerhuset ligger Vesterhavet og om sommeren kan I snuppe jer en frisk dukkert i de blå bølger eller gå en tur langs de smukke og kilometerlange sandstrande, der er fantastiske på alle tider af året.
|