Til familien, der trænger til en god ferie ved Vesterhavet, er sommerhuset på Horns Bjerg 3 – 47 helt perfekt.
Sommerhuset, der har en central beliggenhed i Blåvand, har plads til 6 personer, og jeres hund er også hjerteligt velkommen til at komme med. I skal selvfølgelig kunne slappe fuldstændig af på jeres ferie, og dét kan I bl.a. gøre i sommerhusets spabad.
Skøn indretning med spabad på badeværelset
Når I træder ind i sommerhuset på Horns Bjerge 3 – 47, bliver I mødt af en skøn indretning og god atmosfære, som I straks vil føle jer hjemme i – her er der garanti for en god ferie for hele familien i dejlige omgivelser.
Sommerhusets 124 kvadratmeter fordeler sig på to plan. På førstesalen ligger 2 af de 3 soveværelser, mens det tredje soveværelse ligger i stueetagen. På soveværelserne er der sisaltæpper på gulvet. I stueetagen ligger også badeværelset, hvor spabadet står klar til at forkæle jer med afslapning.
Opholdsstuen ligger også i stueetagen, og her vil I uden tvivl tilbringe mange timer sammen. I kan sætte jer godt til rette i sofaerne, mens I streamer film via Chromecasten – for ekstra god lyd til jeres yndlingsfilm kan I oprette forbindelse til soundbaren, som I også kan spille musik gennem. Skal der i stedet skrues op for den hyggelige stemning, kan I tænde op i brændeovnen.
I sommerhuset har I alle de praktiske faciliteter, I måtte have brug for på ferien. I køkkenet klarer opvaskemaskinen jeres opvask, og i bryggerset har I en vaskesøjle, hvor I kan klare tøjvasken på ferien. Sommerhuset opvarmes desuden af en energivenlig varmepumpe.
Åben terrasse med liggestole, havemøbler og grill
På de varme, solskinsfyldte feriedage skal I selvfølgelig udenfor. Ryk ud på terrassen, hvor I kan finde jer godt til rette i liggestole og havemøbler (bemærk blot, at havemøblerne er fjernet i vintermånederne). Terrassen er godt afskærmet af et hegn med slyngplanter og ligger godt for solen, så I kan have glæde af den det meste af dagen. Om aftenen kan I finde grillen frem og nyde en lækker middag med røde bøffer og god vin.
Maden til grillen kan I købe hos et af byernes supermarkeder eller en af specialbutikkerne – nærmeste indkøb ligger kun 100 meter væk, så hvis I skulle mangle den sidste ting, der sætter prikken over i’et for grillmiddagen, kan I hurtigt få det købt.
Kort afstand til by og strand fra Horns Bjerge 3, 47
Sommerhuset ligger centralt i feriebyen Blåvand, og der er mange gode muligheder og oplevelser inden for meget kort afstand. Foruden indkøbsmuligheder har Blåvand også en række hyggelige butikker og gode spisesteder.
Fra sommerhuset har I kun 900 meter til den nærmeste strand og Vesterhavet – det tager ikke mange minutter at nå hertil, når I trænger til en kølende dukkert på de varme feriedage. Til en god gåtur langs stranden er det perfekt at tage til Nordstranden i Blåvand.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander med type 2-stik.
|