Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: LørdagHus G5421, Fyrmarken 277, Nr. Lyngvig

Er I glade for strand, hav og klitter – og ikke mindst ferie i stemningsfulde rammer? Så er dette stråtækte sommerhus på Fyrmarken 277 i Nr. Lyngvig, der har plads til 6 personer, den helt rigtige ferieadresse til jer. Sommerhuset emmer af hygge, og her vil I helt sikkert få jer en skøn ferie ved Vesterhavet, der ligger kun 900 meter væk. Afslapning kommer I heller ikke til at gå på kompromis med – der er nemlig en skøn sauna i feriehuset.

Hyggelig indretning med brændeovn – badeværelse med sauna

Så snart I træder ind i sommerhuset på Fyrmarken 277, vil I føle jer godt tilpas. Her bliver I mødt af lyse trævægge og lofter, synlige loftsbjælker og store vinduer, der tilsammen skaber en charmerende og hyggelig atmosfære i sommerhuset – hvem ville ikke føle sig hjemme her?

Sommerhuset er indrettet med 3 soveværelser – 1 med dobbeltseng, 1 med enkeltsenge og 1 med køjesenge – og 1 badeværelse med gulvvarme. I samme ende af sommerhuset, som badeværelset ligger, finder I også den skønne sauna, der forkæler jer med masser af afslapning på ferien. Her kan I slappe fuldstændig af, mens I bliver varmet godt igennem – også helt perfekt efter en tur ved Vesterhavet.

Hjertet i sommerhuset er det åbne opholdsrum, der forener køkken og stue i ét stort rum, hvor I kan samles til feriens mange hyggelige stunder. Vær sammen om madlavningen eller find en sjov film i tv’et – mulighederne er mange. Brændeovnen fuldender den gode feriestemning med sin knitren i baggrunden, og ellers sørger en energivenlig varmepumpe for et behageligt indeklima i sommerhuset.

Skøn beliggenhed på naturgrund – to terrasser

Sommerhuset ligger på en 1.500 kvadratmeter stor kuperet naturgrund midt i Nr. Lyngvigs smukke klitlandskab. Udsigten til den skønne natur kan I nyde fra én af sommerhusets to terrasser. Den ene terrasse er en mindre, der vender mod nordvest, som I kan gå ud på fra sommerhusets køkken. Det er det perfekte sted at sidde ved en stille stund for sig selv, eller når I vil nyde aftensolen.

Den anden terrasse er større og vender mod sydvest. Her kan I rigtig nyde de varme feriedage på terrassen, hvor solen bager på jer, mens I slapper af i liggestole og havemøbler. Alt imens kan I lytte til børnenes smil og latter, mens de leger i haven, hvor der er en sandkasse til dem. 

Efter mange dejlige timer i den friske luft og bagende sol, er det tid til aftensmaden – og hvorfor ikke nyde den på terrassen? En grill står klar til jer, så I kan få jer en lækker grillmiddag med gode bøffer og kolde drikkevarer. Efter aftensmaden kan I gå ned til stranden, der ligger blot 900 meter væk, hvor I kan opleve en helt fantastisk udsigt til solnedgangen fra toppen af klitterne. 

Besøg Lyngvig Fyr

En af de helt store højdepunkter i Nr. Lyngvig er Lyngvig Fyr. Det ligger ikke langt fra sommerhuset, og det er virkelig et besøg værd. Når I står i toppen af fyret, har I en helt fantastisk panoramaudsigt over naturen, havet, klitterne og Ringkøbing Fjord – det er en oplevelse, I sent vil glemme. Ved Lyngvig Fyr er der også en stor legeplads, der helt sikkert vil falde i god jord hos børnene.

Nr. Lyngvig byder også på en masse skøn natur, som I kan opleve både til fods og på cykel ad de anlagte stier. Nogle af de anlagte stier leder jer også til Hvide Sande og Søndervig, som er to dejlige byer, I helt sikkert bør slå et smut forbi på jeres ferie. 

Hus info 2025

Soverum: 3  
Grundareal: 1,500 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 4200 m  
Boligareal: 77 m²
Byggeår: 1985
Strand: 700 m
Husdyr: Nej



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer G5421 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer G5421 i kvik søg boksen på forsiden.

19. 10. 2025