Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: FredagHus F4031, Stormgade 36, Hvide Sande

Er I til byferie i naturskønne omgivelser, så er feriehuset på Stormgade 36 i Hvide Sande en oplagt mulighed. Sommerhuset er renoveret i 2021 og kan med sine 136 m2 og 4 soveværelser rumme op til 8 personer. Der er bare 200 meter til det fantastiske Vesterhav, og indkøbsmuligheder ligger lige rundt om hjørnet.

Moderne indretning med stor stue

Det første, I træder ind i, når I kommer til sommerhuset, er et godt bryggers med god plads til fodtøj og overtøj. Herfra er der indgang til et stort og åbent køkken, hvor blandt andet opvaskemaskine, mikroovn og induktionskomfur står til jeres rådighed – alt, feriens kok har brug for. Dagens måltider tilberedes derfor uden problemer, hvis I ikke vælger at spise på et af byens lækre spisesteder, der ligger i gåafstand fra huset.

Spisestue og opholdsstue ligger i åben forbindelse med og tæt på køkkenet. Den smarte pejseindsats spreder hygge hele året rundt, og i de kolde måneder sørger den for god varme, mens I hygger med en god film, spil, eller surfer på internettet efter gode idéer til planlægning af næste dag.

I feriehuset er der 2 gode badeværelser – begge med gulvvarme – så der er ingen grund til kødannelse hverken morgen eller aften. Derudover er sommerhuset indrettet med 4 soveværelser, hvor feriens gæster kan få sig en god nats søvn.

Under jeres ferie i sommerhuset på Stormgade 36 i Hvide Sande kan I nyde godt af gratis strøm og gratis fjernvarme.

Dejlig plænegrund og sydvendt terrasse

Til sommerhuset hører en dejlig plænegrund, og fra stuen er der udgang til en sydvestvendt terrasse, hvor havemøbler og liggestole står klar til jer. Her kan I nyde solen om dagen, mens de mindste hygger sig i sandkassen i haven. 

På terrassen er der også lagt op til mange hyggelige timer for hele familien om aftenen. Afslut dagene med en skøn middag på grillen med et godt glas vin til. Bagefter kan I gå den korte tur på blot 200 meter til Vesterhavet, hvor I kan opleve en helt fantastisk solnedgang. 

Hvide Sande

Den charmerende fiskerby Hvide Sande er for mange noget helt specielt. Her finder I adskillige butikker, caféer og restauranter for enhver smag. I det hyggelige havnemiljø kan I betragte de ind- og udgående skibe og lystfiskerne, mens I nyder en kold øl – for eksempel fra det lokale bryggeri.

Hus info 2025

Soverum: 4  
Grundareal: 560 m²  
Sovepladser: 8  
Indkøb: 300 m  
Boligareal: 136 m²
Byggeår: 1969
Strand: 200 m
Husdyr: Nej



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer F4031 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer F4031 i kvik søg boksen på forsiden.

28. 10. 2025