Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: FredagHus 30031, Fyrrekrogen 1, Houstrup

Dette totalrenoverede sommerhus i Houstrup er et oplagt valg til en aktiv familieferie. Her kan I holde ferie midt i den grønne natur – i et moderne og hyggeligt feriehus med et stort aktivitetsrum, et skønt uderum med flere gode terrasser samt en velholdt have med legeplads.

Totalrenoveret sommerhus – moderne og hyggeligt med opvaskemaskine og vaskemaskine

Aktivitetshuset på Fyrrekrogen 1 rummer plads til 6 personer og har i 2020 gennemgået en omfattende renovering fra ende til anden. Indretningen byder på et velafstemt miks mellem moderne og hyggeligt, og de store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald og et udsyn til den omkringliggende natur.

Sommerhuset er udstyret med gode praktiske faciliteter i form af en opvaskemaskine i køkkenet og en vaskemaskine på badeværelset, så oprydningen er klaret i et snuptag, og ungernes bukser kan hurtigt vaskes rene for græspletter efter en dag i haven. På badeværelset er der også behagelig gulvvarme, så I ikke fryser tæerne.

Aktivitetsrum med billard, bordtennis, airhockey, dart og PlayStation 4

Der er rig mulighed for at holde aktiv ferie. I den ene ende af sommerhuset finder I et stort aktivitetsrum, hvor I kan give jer i kast med både billard, bordtennis, airhockey, dart og PlayStation 4. Her er noget for enhver smag!

Stort uderum med flere terrasser og velholdt have med fodboldmål og legeplads

I får et stort, skønt uderum med masser af plads til at nyde omgivelserne og den friske luft. På begge sider af sommerhuset er der terrasser, som er forbundet af en praktisk flisesti. Begge terrasser er afskærmede og udstyret med gode havemøbler.

Mens I daser i liggestolene eller tilbereder aftensmaden på grillen kan børnene med sikkerhed nemt få tiden til at gå i den velholdte have, der gemmer på både fodboldmål, en lille legeplads med gynge og et klatretårn med rutsjebane – således er både store og små godt underholdt.

Gå på opdagelse i Houstrups naturskønne ferieområde

Houstrup er et roligt ferieområde med oceaner af muligheder for at komme ud og udforske den vestjyske natur. En ganske kort køretur fra jeres feriematrikel ligger Blåbjerg Plantage, hvor I kan gå eller cykle en tur i det lyngklædte hedelandskab. Den smukke sandstrand er ligeledes kun et par kilometer væk, og en udflugt til Vesterhavet kan altid betale sig – ligegyldigt årstid, vind og vejr!

Hus info 2025

Soverum: 3  
Grundareal: 2,394 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 3300 m  
Boligareal: 122 m²
Byggeår: 1973
Strand: 3000 m
Husdyr: Nej



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer 30031 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer 30031 i kvik søg boksen på forsiden.

3. 11. 2025