|
Kun 150 meter fra Blåvands skønne sandstrand ligger dette velholdte sommerhus til 6 personer. I vil straks føle jer velkomne i den smagfulde og hyggelige indretning, der blandt andet byder på brændeovn og et udendørs spabad med god komfort. Moderne og hyggeligt sommerhus med indbydende atmosfære. Fra april 2026 desuden med udendørssauna til 6 personer.
Sommerhuset på Lille Strandvej 3 har i 2020 gennemgået en renovering, og den velafstemte indretning er på én og samme tid moderne og hyggelig. Feriehusets hjerte er opholdsrummet, der ligger i åben forbindelse med køkkenalrummet. De store vinduer giver et skønt lysindfald og et kig til den omkringliggende natur samt havet og skaber samtidig en rummelig og indbydende atmosfære.
Afslappende ferie ved Vesterhavet med spabad, indbydende udespa, udesauna (april 2026) og brændeovn.
I sommerhuset er rammerne sat for en afslappende ferie ved Vesterhavet. Badeværelset er indrettet med spabad, så I kan nyde lidt ekstra wellness, og brændeovnen i stuen tilfører både hyggelig feriestemning og god varme med sine knitrende flammer. Den skønne, indbydende udespa kan bruges hele året rundt og giver mulighed for at slappe af i det varme, boblende vand. Udespaen er udstyret med behagelige massagedyser, en liggeplads og 5 gode siddepladser, så både familie og venner kan hygge sig sammen. Her kan I nyde roen, lade kroppen slappe af og samle kræfter efter dagens oplevelser.
Flere terrasser, gasgrill og velholdt græsplæne med gyngestativ
Der er flere gode og alsidige terrasser rundt om sommerhuset, hvor I kan nyde den friske luft og det gode vejr, mens Vesterhavet bruser i baggrunden. Der er sørget for havemøbler, liggestole og en praktisk gasgrill, så I hurtigt kan varme grillen op og tilberede et lækkert feriemåltid i aftensolen.
Med til sommerhuset hører en velholdt græsplæne, hvor der står et gyngestativ til glæde for de yngste feriegæster.
Fantastisk beliggenhed på Lille Strandvej 3 – kun 150 meter fra Blåvands badestrand
Beliggenheden bliver næppe meget bedre. I kommer til at bo kun 150 meter fra Vesterhavet og den rene badestrand, med en strandopgang for enden af Lille Strandvej.
Her kan I starte dagen med en frisk morgendukkert, nyde lange gåture langs vandkanten eller opleve de smukke solnedgange over havet. Den korte afstand til stranden gør det nemt at tage flere ture frem og tilbage i løbet af dagen – uanset om I er til afslapning, leg eller strandliv.
Blåvands hyggelige bymidte er bestemt også et besøg værd og byder på spændende forretninger, flere indkøbsmuligheder, lokale bagerier og lækre spisesteder.
Der er mulighed for opladning af elbil ved huset, som har egen ladestander, så bilen er klar til ture i området. (type 2-stik.)
|