Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: LørdagHus 60242, Hedetoftvej 50, Blåvand

Leder I efter et sommerhus til en aktiv ferie i Blåvand? Så er Hedetoftvej 50 måske jeres næste ferieadresse. Det renoverede poolsommerhus har plads til 6 personer. Her får I et hyggeligt og rummeligt indre med swimmingpool, sauna og spabad, en stor terrasse og en delvist indhegnet grund.

Poolafdeling med sauna og spabad, 2 badeværelser med gulvvarme

Det stråtækte sommerhus i Blåvand er et godt valg til en aktiv ferie. Ferieboligen er nemlig blandt andet indrettet med en poolafdeling med indendørs swimmingpool – her kan vandhundene rigtig få lov til, at boltre sig. I poolafdelingen er der desuden spabad og sauna.

Der er 2 badeværelser i sommerhuset, begge med gulvvarme, så I slipper for både lange køer til badet og kolde fødder om morgenen.

Hyggelig og smagfuld indretning med brændeovn og varmepumpe

Poolhuset er blevet renoveret i 2020 og råder over hele 140 kvadratmeter, indrettet i en hyggelig og smagfuld stil. Det moderne køkken er udstyret med opvaskemaskine og alt, hvad feriekokken behøver.

I stueafdelingen står den klassiske brændeovn, som sammen med den energibesparende varmepumpe sørger for, at I altid har en behagelig temperatur i jeres feriehus. De knitrende flammer sender desuden altid feriestemningen helt i top.

Stor terrasse med mange hyggekroge, gasgrill og indhegnet grund

Mod syd er der en skøn, stor terrasse med flere hyggelige kroge, hvor I kan sætte jer med en kop nybrygget kaffe eller en god bog. Der er også liggestole, parasol og en praktisk gasgrill på terrassen, så I nemt og hurtigt kan tilberede en middag på grillen.

Den del af grunden, der støder op mod terrassen, er indhegnet, så I uden bekymring kan lade familiens mindste lege.

I har også adgang til et stort redskabsrum med brændeskur. Her finder I også et stort udvalg af udendørs spil, som I frit kan benytte jer af under ferien.

Blåvand – et populært ferieområde med masser at se

Blåvand er et velbesøgt ferieområde, og af gode grunde. Her er alt fra spændende forretninger og hyggelige spisesteder til diverse attraktioner, såsom bunkermuseet Tirpitz, Blåvand Minizoo og Skallingen. Den rene badestrand er selvfølgelig også et besøg eller to værd i løbet af ferien!

Lademuligheden for el bilen er en ladestander med type 2 stik.

Hus info 2025

Soverum: 3  
Grundareal: 2,709 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 1000 m  
Boligareal: 140 m²
Byggeår: 1991
Strand: 2300 m
Husdyr: Ja, max 1



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer 60242 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer 60242 i kvik søg boksen på forsiden.

27. 10. 2025