Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: SøndagHus H5109, Nordsø Ferievej 3, Klegod

På den jyske vestkyst, mellem hav og fjord, ligger dette charmerende, stråtækte sommerhus med plads til 6 personer. Her får I ikke kun et moderne indre med højt til loftet og wellness-badeværelse med sauna og spa, men også en naturskøn beliggenhed og gode terrasser rundt om feriehuset. Hunden er også velkommen her! Ved huset er der også mulighed for at lade bilen op.

Moderne og åbne omgivelser, 2 badeværelser og sauna og spa

På Nordsø Ferievej 3 er der dømt klassisk sommerhusferie midt i den smukke, vestjyske natur. Det stråtækte sommerhus er moderne indrettet med loft til kip, lyse farver og store vinduer, der åbner omgivelserne op og skaber en imødekommende atmosfære fra ende til anden.

Sommerhusets hjerte er opholdsrummet, hvor stue, spiseafdeling og køkken er slået sammen til ét stort fællesrum, som med sikkerhed kommer til at danne rammen om masser af skønne feriestunder – med brændeovnens knitren som prikken over i’et.

Det største af feriehusets 2 badeværelser gemmer desuden på et ekstra highlight. Det er nemlig indrettet med både sauna og spabad. Så har I brug for et velfortjent wellness-break, så er I havnet på den helt rigtige ferieadresse her!

Skøn terrasse med sol fra morgen til aften – og fantastisk udsigt

Rundt om sommerhuset finder I masser af hyggelige siddekroge. Terrassen er næsten forbundet hele vejen rundt, og mens den vestvendte side byder på en åben og en overdækket del, byder den østvendte side på en afskærmet del.

Ud over at I både har morgen- og aftensol, får I også en fantastisk udsigt til det uspolerede klitlandskab i Klegod. Ferieområdet er helt generelt kendetegnet ved masser af flot natur, som kan udforskes helt tæt på via naturstien, som fortsætter hele vejen til Søndervig mod nord og Hvide Sande mod syd.

I Søndervig finder I ikke kun den nærmeste købmand, men også diverse spændende butikker og spisesteder. Får I brug for lidt afveksling på ferien eller bare en lækker softice, er der altså ikke langt til nærmeste mulighed. Selvfølgelig skal her også nævnes det brusende Vesterhav og en af Danmarks bedste badestrande, som ligger blot 1000 meter fra feriehuset.

Hus info 2025

Soverum: 3  
Grundareal: 1,843 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 6000 m  
Boligareal: 115 m²
Byggeår: 2013
Strand: 1000 m
Husdyr: Ja, max 2



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer H5109 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer H5109 i kvik søg boksen på forsiden.

31. 10. 2025