På Port Arthursvej 9 i det populære ferieområde Blåvand ligger dette sommerhus med plads til 6 personer. Beliggenheden er både naturskøn og ugeneret, og et plus ved sommerhuset er den hyggelige udestue. Her kan I holde en dejlig ferie langt væk fra den travle hverdag.
Udestue, brændeovn og varmepumpe på Port Arthursvej 9
Det lille feriehus ligger på en stor plænegrund omgivet af høje træer og buske tæt på indgangen til Blåvands ferieby.
I udestuen kan I hygge jer og samtidigt nyde alt det grønne udenfor og solens stråler, selv i de kølige og blæsende efterårs- og vintermåneder, mens I sidder godt og lunt indendøre, måske med en friskbrygget kop kaffe og et spil kort…
Varmepumpen sørger for, at I året rundt har et behageligt rumklima, og på de kolde dage kan I tænde op i brændeovnen, som sørger for god varme og feriestemning.
Ekstra anneks – oplagt til familiens teenagere
Ud over hovedhuset, som indeholder 2 soveværelser, et badeværelse med gulvvarme og et køkkenalrum med integreret stueområde, findes der et anneks med yderligere 2 sovepladser. Især et oplagt valg til familiens teenagere, der holder af at kunne trække sig tilbage og have lidt privatliv på ferien.
Stor og ugeneret plænegrund og læfyldt terrasse
På den store, ugenerede plænegrund vil I kunne nyde roen og glemme alt om hverdagens strabadser. Den afskærmede terrasse mellem sommerhuset og annekset udgør en rar plet, hvor I kan læne jer tilbage i liggestolene og nyde solen i læ for vinden.
På dejlige sommerdage kan I flytte morgenkaffen og de friskbagte rundstykker med udenfor, og om aftenen kan I tænde op i grillen og spise middag i skæret fra aftensolen.
Vesterhavet og Blåvands livlige ferieby ligger i nærheden af ferieadressen, og en kort cykeltur eller frisk spadseregang bringer jer helt ind til centrum, hvor I kan købe alt fra tøj og souvenirs til lækre softice med krymmel. De mange vandre- og cykelstier giver jer gode muligheder for at udforske vestkystens idylliske natur og selvfølgelig den brede sandstrand.
|