Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: LørdagHus F4967, Langsand 112 St., Hvide Sande

Her på Langsand 112 bor I midt i Hvide Sande by – og I har alle chancer for at opleve fiskerbyen ”indefra”.  Ferielejligheden her har en unik beliggenhed – på kanten af fjorden – og kun en kort spadseretur fra det fascinerende Vesterhav. Lejligheden er til 2 personer, evt. med hund.  

Hold helt fri og parker bilen ved feriehuset, – alt ligger kun et stenkast væk, og I kan nå bymidten og fiskerihavnen med de mange spændende butikker, cafeer og restauranter til fods på få minutter.

Lys og smagfuld ferielejlighed med stor terrasse mod vandet

I den flotte og hyggelige lejlighed finder I et soveværelse med dobbeltseng, et fint badeværelse med brusekabine. Det kombinerede spise- og opholdsrum er lyst og flot indrettet med en veludrustet køkkenafdeling, bl.a. med opvaskemaskine.  Gulvene er flot lys træ-laminat.

De store panoramavinduer mod sydøst giver et fantastisk lys – og man får nærmest solopgangen og marinamiljøet ”helt ind i stuen”.

I lejligheden findes også vaskemaskine og tørretumbler, som gør det ment at pakke let – til alt slags vejr.  Lejligheden her på Langsand 112 er med fjernvarme.

Nyd fjorden og miljøet ved vandet i kanal-feriebyen

På den store, sydvendte og delvis overdækkede, terrasse lige udenfor stuen – og i vandkanten – kan man virkelig nyde den fantastiske stemning her. Man kan selv fange aftensmaden, – eller købe de friskfangede fisk på havnen – og tilberede dem på grillen. En aften her med god mad – og en god vin, med solnedgangen og havets salte duft, må være den ultimative nydelse og afslapning og balsam for krop og sjæl.

Hvide Sande – byen mellem hav og fjord

Her oplever I det autentiske miljø ved lystbådehavnen og Æ Tyskerhavn, som i årtier har været landingsplads for fjordfiskeriet. Det er noget særligt at bo i denne by, hvor det fascinerende – og til tider barske Vesterhav ligger lige i udkanten af byen.
 

Hus info 2025

Soverum: 1  
Grundareal: 200 m²  
Sovepladser: 2  
Indkøb: 1000 m  
Boligareal: 50 m²
Byggeår: 2020
Strand: 1400 m
Husdyr: Ja, max 1



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer F4967 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer F4967 i kvik søg boksen på forsiden.

10. 10. 2025