|
Dette centralt beliggende sommerhus i Blåvand er opført i 2019 og indeholder flere gode faciliteter. I kan blandt andet nyde ferien i husets udendørs sauna eller indendørs spabad. Huset har plads til 6 personer, og 1 hund er også velkommen.
Central beliggenhed og hyggelig indretning
På Midtbyvej 9 på en central og stadig rolig beliggenhed finder I dette sommerhus, som er renoveret i 2019. Huset er oplagt både til en ferie for den lille familie eller en venneflok.
Sommerhuset er på 95 kvadratmeter og har i sin indretning grundlæggende det, man har brug for til en hyggelig ferie med et godt og veludstyret køkken og i stuen foran den knitrende brændeovn en hjørnesofa med plads til jer. Den energibesparende varmepumpe sørger for, at I hver dag har en behagelig rumtemperatur i huset, og den lille hems med PlayStation og sækkestol bliver et sikkert hit blandt børnene.
Wellness med spa og udendørs sauna
Holder I af wellness, så har I flere muligheder for at forkæle jer selv i sommerhuset. På badeværelset står et spabad til 2 personer, og fra terrassen er der adgang til den lækre udendørs saunatønde, som ligger i forlængelse af den lukkede terrasse og kan bruges hele året rundt.
Lukket, delvist overdækket terrasse og egen legeplads
Den store, lukkede og delvist overdækkede terrasse giver jer mulighed for at nyde den friske luft i alle årets måneder. Her kan I finde ly og læ, og de yngste feriegæster kan boltre sig på husets private ‘legeplads’ med rutsjebane, klatretårn og gynger.
Der er kort vej til Blåvands centrum, hvor der venter jer et godt udvalg af shoppemuligheder, restauranter og caféer. Derudover byder Blåvand på flere forskellige attraktioner; blandt andet minigolf, Blåvandshuk Fyr, zoologisk have og det spændende bunkermuseum Tirpitz. Selvfølgelig er det også oplagt at besøge Blåvands rene badestrand, der indbyder til lange gåture langs vandet med børnene og hunden.
|