|
På Tingodden 287 ligger dette skønne sommerhus. Med plads til 6 personer og 2 hunde kan hele familien komme med på ferie, og den fantastiske beliggenhed få minutters gang fra vandet sætter prikken over i’et. Sommerhuset byder blandt andet på et lækkert spabad og en sauna – hvor I kan komme helt ned i gear efter en dejlig dag.
Hyggeligt sommerhus med wellness-highlights
Det sorte træhus i Årgab oser af charme med sit klassiske look, og indvendigt er der kredset om indretningen. Der er ingen tvivl om, at I vil falde godt til i feriehjemmet, og det gemmer også på et par wellness-overraskelser, så I får ekstra meget mulighed for at nyde den afslappende ferietid. Der er både spabad og sauna, og den knitrende brændeovn sørger for dejlig varme året rundt.
Sommerhusets 6 sovepladser fordeler sig på 3 soveværelser, hvor I kan finde ro efter en skøn feriedag. Derudover finder I 1 badeværelse med gulvvarme, så I ikke kommer til at fryse tæerne på de kolde dage.
Dejlige udearealer med plads til afslapning
Udenfor finder I en skøn terrasse, som løber næsten hele vejen rundt om huset og byder både på god afskærmning, en overdækket del og jeres egen lille græsplæne. En klitbanke rundt om huset sørger for yderligere læ og ugenerede dage i solen. Om aften kan I finde grillen frem og nyde aftensmaden udenfor.
Fantastisk beliggenhed midt i den vestjyske natur
Årgab er et rigtig populært ferieområde, og det er ikke uden grund. Ikke mindst den strandnære beliggenhed midt i klitlandskabet er et sikkert hit, og med ferieadresse på Tingodden 287 kommer I til at bo kun 200 meter fra det brusende Vesterhav. Der er altså rig mulighed for at udforske den vestjyske natur sammen med hele familien (både de store, små og firbenede feriegæster).
I kommer desuden til at bo få minutters kørsel fra Hvide Sande, en ægte perle på vestkysten. Den charmerende lille fiskerby har både masser af fine indkøbsmuligheder, gode bagerier, hvor I kan købe nybagte rundstykker hver morgen, og ikke mindst havnen, som har en helt speciel atmosfære og også er hjertet af Hvide Sandes centrum.
Rammerne er sat for en fantastisk ferie med masser af unikke oplevelser i vente!
|