Feriehuset ligger i et dejligt område, hvor du bor i gåafstand til stranden. Her kan du nyde gåture langs vandet hele året rundt, og om sommeren er det altid dejligt at blive kølet lidt ned i de salte bølger og den friske luft.
Forkæl dig selv med afslappende stunder i sauna og spa
Efter en frisk tur ved stranden kan du nyde et par timer i saunaen og spabadet. Der er næppe noget mere afslappende end at lade kroppen blive varmet godt igennem og bare nyde en pause fra hverdagens gøremål.
Efterfølgende kan du tænde op i brændeovnen og sætte dig godt til rette i stuen – måske med en god bog eller film.
Aktivitetsrummet sørger for sjov og underholdning
Ved siden af stuen har du et aktivitetsrum med både poolbord og fladskærm. Her kan hele familien hygge sig og dyste mod hinanden. Men især familiens børn og unge vil sikkert nyde at have et sted, hvor de kan trække sig lidt tilbage.
Ved feriehuset har du en dejlig terrasse
På de dejlige solskinsdage kan du sætte dig ud på den lukkede terrasse, hvor du takket være indhegningen stadig har frit udsyn til naturgrunden og området. Her kan du samle fornyet energi i solens stråler, og feriedagene kan sluttes af med hyggelige grillaftener.
|