Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Hus B2277, Bilbergsvej 15, Bjerregård

På Bilbergsvej 15 kan 6 personer holde en dejlig familieferie i det hyggelige sommerhus. Hunden er også velkommen og vil bestemt også nyde opholdet på den afskærmede naturgrund, under 1 kilometer fra Vesterhavet. Sommerhuset er moderne indrettet og veludstyret, bl.a. med spa, sauna brændeovn. Ideelt til familier eller et par venner, som ønsker at holde ferie sammen i rolige omgivelser.

Feriestemning med lys og venlig indretning

På Bilbergsvej 15 føler man sig hjemme straks, man træder indenfor i det hyggelige sommerhus. Her er lyse gulve, hvidmalede vægge og loft op i kip. Et dejligt lysindfald gennem vinduespartiet i gavlen sætter feriestemningen i vejret. Tænder I op i brændeovnen på kølige dage, breder hyggen sig rundt i alle kroge.

Det åbne køkken i forbindelse med stue og opholdsrum indeholder alt, hvad I behøver for at tilberede lækre hjemmelavede måltider. Brændeovnen kan I have glæde af både ved spisebordet og i sofagruppen, hvor I kan trække jer tilbage med en god bog eller spille et brætspil. I forbindelse med det store badeværelse er både sauna og spa, så i kan arrangere en lille wellnessaften. Der er også gæstetoilet i sommerhuset, så I kan roligt give jer god tid. De 3 soveværelser indeholder hver 2 komfortable enkeltsenge, som er skubbet sammen til dobbeltsenge, så her kan I nyde nattesøvnen i den friske Vesterhavsluft.

Der er både en energibesparende varmepumpe, vaskemaskine og tørretumbler til rådighed for jer på ferien.

Lukket terrasse og naturgrund

Terrassen har både en åben-, en lukket- og en afskærmet del, så her kan I finde en god krog i al slags vejr. Tag solbad på liggestolene, og træk jer tilbage i havemøblerne, hvis solen bliver for stærk. Der er gynge og sandkasse på naturgrunden til børnene. Tænd op i grillen, og nyd et lækkert aftenmåltid sammen imens skyggerne bliver lange. Bagefter kan I gå en frisk tur til stranden, hvor I kan opleve solnedgangen i Vesterhavet. Det er altid en oplevelse.

Ferie i Bjerregård

Bjerregård ligger på den smalle landtange imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Her er man i tæt kontakt med naturen både på land- og på vandsiden. Er du naturinteresseret, er det en god ide at tage kikkert med, da du kan spotte både vildt, fugle og sæler her i området.

En udflugt til Hvide Sande er et must. Her kan man handle i havnebyens butikker og eventuelt også nyde et måltid på en café eller restaurant. Alternativt kan I købe frisk fisk med hjem til aftensmaden fra en af de mange fiskebutikker og røgerier. For lystfisker er især slusen et stort tilløbsstykke – ikke kun i sildesæsonen om foråret, men hele året.

Hus info 2025

Soverum:   
Grundareal: 0 m²  
Sovepladser:   
Indkøb: m  
Boligareal:
Byggeår:
Strand: m
Husdyr: Ja, max



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer B2277 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer B2277 i kvik søg boksen på forsiden.

14. 12. 2025