Kun 400 meter fra det brusende Vesterhav på Sand Holms Vej 7, finder I dette velindrettede sommerhus i Søndervig med afskærmet og lukket terrasse. Indretningen er gennemført og gør, at I straks vil føle jer hjemme og kan nyde tiden med familien midt i den skønne vestjyske natur. Sommerhusets udestue og aktivitetsrum med billard, bordtennis og dart sikrer underholdning for alle, året rundt. Hunden er naturligvis også velkommen!
Sommerhus med spabad og 2 badeværelser
Dette sommerhus råder over 3 soveværelser, 2 badeværelser og en lækker udestue, der kan bruges året rundt. I stuen kan I sætte jer til rette med en god bog og nyde flammerne fra brændeovnen.
Det ene af de to lyse badeværelser er udstyret med et lækkert spabad. Her kan I nyde boblerne i jeres egen wellnessoase. Dagens små øjeblikke er også indtænkt i husets faciliteter. Både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler gør hverdagen i sommerhuset lidt nemmere.
Alt i alt er der plads til, at I 6 personer og jeres hund kan nyde en afslappende og oplevelsesrig ferie på Sand Holms Vej 7 i Søndervig.
Aktivitetsrum med billard, bordtennis og dart på Sand Holms Vej 7
Et klart highlight for dette sommerhus er aktivitetsrummet, hvor I kan spille mod og med hinanden dagen lang. Dette rum er helt perfekt, hvis det danske vejr skulle skuffe jer, og det ikke er vejr til at være ude. Her i aktivitetsrummet kan der skabes mindeværdige stunder, som I kan snakke om i mange år endnu.
Lukket og afskærmet terrasse – Perfekt for småbørnsfamilier
De skønne og solrige dage kan nydes på sommerhusets lukkede og afskærmede terrasse. Tag en lur på udendørs-hjørnesofaen, nyd jeres aftensmad ved havebordet eller nyd solens stråler fra en af liggestolene. Udelivet kan nydes i lige så høj grad som livet indendørs!
Den største sandkasse i Danmark ligger kun en 400 meters gåtur fra sommerhuset. Den kilometerlange sandstrand ved det brusende Vesterhav byder på oplevelser året rundt. Måske I er så heldige at finde et stykke rav?
Friskbagte rundstykker om morgenen skal der også til på en sommerhusferie. Heldigvis ligger bageren kun lidt over en kilometer fra huset, i centrum af Søndervig. Badebyen Søndervig byder også på flere butikker, et stort supermarked med et godt udvalg og gode aktiviteter for hele familien.
|