Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: FredagHus E4046, Mettes Bjerg 1 C, Årgab

Spændende træferiehus, beliggende midt i det fantastiske klitlandskab, på Mettes Bjerg 1C i Årgab. Fra huset er der den mest fabelagtige udsigt til fjorden fra den lille hyggelige altan på 1. sal. Hvide Sande ligger kun 3 km væk, så her er virkelig alle muligheder for en skøn ferie, ligegyldigt om man er er til hav, fjord, smukt klitlandskab – eller til det aktive liv i Hvide Sande by.

Spændende indretning i skandinavisk stil med sauna

Dette luksuriøse og spændende træferiehus er opført i gode materialer og lyst og stilfuldt indrettet. Huset er til 6 personer, og man føler sig straks hjemme i dette hyggelige feriehus.

Køkkenet er flot og praktisk indrettet med bl.a. stor fryser (80l), opvaskemaskine og mikroovn. Spiseafdelingen ligger i umiddelbar forlængelse af køkkenet, hvorfra der også er adgang til den store stue. Her kan man, især på de lidt køligere dage, nyde en god bog foran den knitrende ild i brændeovnen.  

Fra opholdsrummet går der en trappe op til en lille stue på 1. salen, hvorfra man rigtig kan nyde udsigten over fjorden og det fantastiske og afvekslende landskab.

Der er 3 soveværelser i huset, hvor de 2 har hver en dobbeltseng, og det sidste værelse har 2 enkelte senge. Der er 2 badeværelser, begge med gulvvarme og bruseniche. Fra det store badeværelse er der adgang til en dejlig stor sauna, hvor man rigtig kan slappe af og lade sig gennemvarme. I entreen bag et par skydedøre, finder I vaskemaskine og tørretumbler, så man kan pakke let og vaske undervejs.

Bo smukt midt i naturen, nyd udsigten og hør Vesterhavets brusen

Rundt om huset, på Mettes Bjerg 1 C, er der flere dejlige terrasser – og man kan flytte sig rundt efter solen.

Man kan her nyde de skønne sommeraftener med grill-middage, tilberedt på gasgrillen, – og med solnedgangen og havets brusen i baggrunden. Vil man nyde solnedgangen på stranden, er er kun 250 meter til stranden, ideelt til en lille aftentur.

Området her i Årgab ligger tæt på surfcenter og surfskole ved fjorden – og der er kun en kort cykeltur på 3 km med cykelstien til havnen i Hvide Sande.

For lystfiskere især er Hvide Sande et mekka, hvor der ofte er mulighed for at fange mange fisk.

Hus info 2025

Soverum: 3  
Grundareal: 1,503 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 3000 m  
Boligareal: 115 m²
Byggeår: 2011
Strand: 250 m
Husdyr: Ja, max 2



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer E4046 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer E4046 i kvik søg boksen på forsiden.

6. 10. 2025