Kun et stenkast fra stranden i Blåvands populære ferieområde ligger dette stråtagshus til 8 personer på den dejligste beliggenhed. Her er der dømt feriehygge midt i det lyngklædte klitlandskab, og indvendigt finder I både en sauna og et varmtvandsbassin. Der er havudsigt fra altanen og flere gode terrasser udenfor.
Personlighed og havudsigt på Lille Strandvej 7
På Lille Strandvej 7 er der lagt op til en hyggelig ferie for hele familien. Huset er charmerende udvendigt med sin røde farve og sit stråtækte tag og indvendigt med sin meget personlige og detaljerige indretning.
De i alt 160 kvadratmeter er fordelt på to etager, og der er flere hyggekroge rundt omkring i huset. På øverste etage har I gennem stuen adgang til en altan med den smukkeste havudsigt, så I kan nyde vejret og den friske havluft fra havemøblerne.
Der bliver også mulighed for lidt selvforkælelse på ferien, for sommerhuset har både varmtvandsbassin og sauna – så husk badetøjet, lige meget hvornår på året I holder ferie.
Gode terrasser og dejlig beliggenhed
Ud over altanen på første sal har huset flere gode terrasser. Her står havemøbler såvel som liggestole klar, så I kan nyde de solrige dage og tage eftermiddagskaffen med udenfor.
Feriestemning får I bestemt med Lille Strandvej 7, og den fine beliggenhed kun 150 meter fra havet er især værd at fremhæve. Få minutters gang bringer jer ned til det brusende Vesterhav, der hele året rundt har nye og spændende naturoplevelser at byde på for store og små.
Også Blåvands hyggelige bymidte ligger i gåafstand til huset, og her er der masser af forretninger, specialbutikker, caféer og restauranter, der venter på et besøg fra jer.
|