Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Hus B2684, Bilbergsvej 37, Bjerregård

Velkommen i dette poolhus med skøn beliggenhed på en delvist afskærmet naturgrund. Poolafdelingen byder på swimmingpool med rutsjebane, stort spabad og sauna. Sommerhuset har desuden en åben, delvist overdækket terrasse. Ideelt til lune sommeraftner.

Poolhus med fredfyldt beliggenhed

I feriehuset på Bilbergsvej 37 bliver stuen nemt det naturlige samlingssted. Her kan man hygge sig i sofagruppen, se en film sammen på TV’et, eventuelt med ild i brændeovnen. I køkkenet er der alt, hvad I behøver for at forkæle hinanden med lækre måltider, inklusive opvaskemaskine, mikroovn og fryser på 50 l.

I poolafdelingen finder I spa, indgang til feriehusets sauna samt en rutsjebane til poolen. Her kan I tilbringe mange sjove timer i hinandens selskab, og tilmed nyde lidt personlig wellness. De 2 badeværelser i dette poolhus er begge med gulvvarme og bruseniche. I det store badeværelse er der desuden vaskemaskine og tørretumbler.

Feriehuset byder plads til 10 personer og har 5 soveværelser. 3 af værelserne har hver en dobbeltseng, og på de 2 andre står der 2 enkeltsenge. Soveværelset ved poolrummet er mindre og dermed perfekt til børnene. En varmepumpe hjælper til med opvarmningen af ferieboligen.

Terrasse og naturgrund

Dette 10 personers poolhus i Bjerregård er beliggende på en rolig sidevej på en fredfyldt naturgrund med både plæne, træer og dejlig terrasse. Her er børnevenligt med både sandkasse, gynger og rutsjebane. 

En frisk gåtur fører jer til Vesterhavet og mange muligheder for hele familien. En dukkert i bølgerne på en varm dag kan friste de fleste, og sandstranden indbyder til at bygge sandslotte, samle skaller og eventuelt at være så heldig, at finde et stykke rav.

Ferie på Bilbergsvej 37 i Bjerregård

Det populære ferieområde, Bjerregård, er kendetegnet ved sin fine beliggenhed på den smalle landtange imellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Naturen har alle de kystnære træk med sandstrand, klitter, marehalm, lyng og fyr. Spotter I vildt, er det en god ide at tage kikkert med – det vil det blandt andet være muligt at se rådyr, ræv, ænder, gæs, hejrer og rovfugle på egnen.

Interesserer I jer for vandsport, er der også utallige muligheder på strækningen mellem Nymindegab og Hvide Sande, og for de mere landfaste er cykel- og gåture en fantastisk måde at bevæge sig rundt i naturen på.

Hus info 2026

Soverum:   
Grundareal: 0 m²  
Sovepladser:   
Indkøb: m  
Boligareal:
Byggeår:
Strand: m
Husdyr: Ja, max



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer B2684 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer B2684 i kvik søg boksen på forsiden.

12. 04. 2026