|
Velkommen til Dortheasvej 31 – Et 2-stjernet sommerhus nær Vesterhavet med en lukket terrasse, som især er praktisk for familier med småbørn eller hund. Feriehusets indretning med lyse rum og både brændeovn, spa og sauna skaber rammen for jeres ferie. Feriehuset har gratis trådløst internet og både vaskemaskine og tørretumbler.
Sommerhus på Dortheasvej 31 ved Vesterhavet
Sommerhuset er hyggeligt indrettet med lyse rum. Køkkenet er i åben forbindelse med spiseafdelingen. I opholdsafdelingen findes både brændeovn, fladskærmsTV/parabol, DVD og CD-radio.
I det store badeværelse med gulvvarme indbyder spabadet og saunaen til ferieafslapning, og her er både barneseng og -stol til småbørns-familie.
De op til 5 feriegæster kan fordele sig på 3 værelser, hvoraf 2 er indrettet med senge på 140 cm. På det sidste værelse finder I en komfortabel enkeltseng til en god nats søvn, så batterierne kan lades op til morgendagens ferieaktiviteter.
Familievenlige terrasser
Den ene af de 2 store, møblerede terrasser er helt lukket og derfor særdeles velegnet, hvis I er en familie med småbørn og/eller hund – her kan man tumle frit, og børnene har desuden legeredskaber til rådighed. Som et ekstra plus er der både sandkasse og gyngestativ til familiens yngste.
Når familien skal hygge på grillaftener, står den gode grill klar til at udfordre de kulinariske talenter.
Dejlig ferie i Bjerregård
Beliggenheden i Bjerregaard mellem hav og fjord er helt oplagt til gode trave/løbeture i den storslåede natur og egnen byder på et utal af aktivitets- og oplevelsesmuligheder. Fra sommerhuset er der blot 500 meter til det brusende Vesterhav, hvor hele familien kan samle muslingeskaller, flyve med drager eller bygge store sandslotte.
I Bjerregård ligger en lokal købmand, hvor I kan købe alt fra nybagte rundstykker til lækkert grillkød.
|