|
Her kan I holde ferie i et fint sommerhus med en skøn beliggenhed på Julianevej 56. På den delvist overdækkede terrasse kan du uforstyrret nyde de dejlige omgivelser. Sommerhuset er smagfuldt møbleret og fremstår lyst og venligt. Den flotte brændeovn giver både hygge og varme. Sommerhuset byder desuden på sauna og selvfølgelig trådløst internet. Fra 2026 er sommerhuset til 4 personer.
Sommerhus-hygge med brændeovn og sauna på Julianevej 56
Sommerhuset fremstår hyggeligt og indbydende. Den gode og lyse stue er sammenhængende med køkkenet. Køkkenafdelingen er udstyret med opvaskemaskine, mikroovn og en fryser på 10 l.
De 3 soveværelser har lyse trælofter og trævægge. 2 af værelserne har dobbeltsenge og det sidste har 2 enkeltsenge. Badeværelset byder på bruseniche, gulvvarme og sauna. Stuen er særdeles hyggelig og brændeovnens knitren kan nydes fra spisebordet.
En varmepumpe i sommerhuset er med til at holde energiomkostningerne nede.
Skøn og ugeneret terrasse med udsigt over klitlandskabet
Få sommerhuse har en så skøn og aldeles uforstyrret terrasse som dette. En nærliggende klit danner både læ og giver privatliv der. Terrassen er desuden delvis overdækket, hvilket forlænger “ude-tiden”. Den ultimatime nydelse må være en skøn grill-middag her med solnedengangen og det brusende Vesterhav i baggrunden. På en aften-tur over klitterne til stranden kan man rigtig nyde og mærke naturen.
Bjerregård – skønt ferieområde lige bag klitterne
Bjerregård er et ideelt ferieområde med en storslået natur tæt på både hav og fjord og med store fredede arealer inden for gåafstand. Lige bag klitterne, væk fra vejen – og igennem det skønne ferieland løber en cykelsti – helt fra Nymindegab til Søndervig. Hvide Sande er kun ca. 15 km væk og her finder du gode muligheder for shopping og restaurantbesøg. Den ivrige lystfisker har ligeledes gode muligheder for fiskeri i både Ringkøbing Fjord og Vesterhavet – f.eks. ved slusen i Hvide Sande.
|