|
Her kan I holde ferie i et dejligt sommerhus med rolig beliggenhed på en plænegrund. Sommerhuset har en fin lukket terrasse, ideelt hvis I har småbørn eller husdyr med. Der er plads til 6 personer samt 2 hunde. Sommerhuset er beliggende på en naturgrund med gåafstand til både Vesterhavet og indkøbsmuligheder. I sommerhuset er der desuden en gratis trådløs internet forbindelse samt sauna.
Sommerhus med hyggelig og behagelig indretning
Sommerhuset er indrettet med 6 sovepladser i 3 soveværelser. Her er et soveværelse med en dobbeltseng, 2 værelser med en lidt smallere dobbeltseng. Badeværelset er udstyret med bruseniche, har gulvvarme og adgang til sauna. Pænt og praktisk indrettet køkken med opvaskemaskine i åben forbindelse med en hyggelig stue, møbleret med gode komfortable møbler. Her er trælaminat og brændeovn og en stor alkove, hvor I kan hygge jer med en god bog eller se TV på fladskærmen via husets Chromecast. I sommerhuset er desuden en energibesparende luft til luft varmepumpe.
Naturgrund med lukket og overdækket terrasse på Midtvej 41
Fra stuen er der udgang til en dejlig lukket og delvist overdækket terrasse. Terrassen er udstyret med havemøbler, liggestole og grill. På terrassen kan I en dejlig lun aften nyde aftensmaden lavet på grillen. Sommerhuset er beliggende på en naturgrund med masser af plads til boldspil og leg. Alt i alt et rigtigt godt valg, hvis du trænger til ro og afslapning i hyggelige og naturskønne omgivelser.
På den store plænegrund er der desuden både gynger og sandkasse til stor glæde for de små. Blot 400 meter fra sommerhuset ligger den lokale købmand i Bjerregård, og med kun 900 meter til Vesterhavet kan I altid planlægge en gåtur hertil og gå en tur langs stranden.
Hvide Sande – Byen mellem Vesterhavet og Ringkøbing
Vil I gerne på udflugt, så er turist- og havnebyen Hvide Sande en oplagt mulighed. Hvide Sande ligger omkring 20 km nord for Bjerregård, og her er der utallige muligheder. I byen kan I både gå på udkig i de forskellige butikker, spise en lækker middag på en af restauranterne eller gå en tur langs havnekajen og nyde en is samtidig.
Er I til aktiviteter med fart over feltet er Kabelpark i Hvide Sande et besøg værd. Her kan I udfordre jer selv og forsøge jer på både vandski og wakeboard. Kan I bedre lige museummer er Fiskeriets Hus en mulighed, hvor I kan lære en masse om Hvide Sandes historie og se samt røre en masse forskellige fisk.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel (type 2 stik).
|