Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: LørdagHus B2099, Julianevej 142, Bjerregård

Hyggeligt og velindrettet sommerhus med plads til 4 personer og enestående, rolig beliggenhed kun 150 m fra Vesterhavet. Sommerhuset danner den ideelle ramme om en skøn og fredfyldt ferie. På sommerhusets to dejlige terrasser er der rig mulighed for at nyde solen det meste af dagen.

Stråtækt sommerhus med egen stil og charme

Feriehuset er dekorativt indrettet med personlig stemning og charme. I stueetagen er der hvidmalede trævægge i kombination med murstensvægge. På gulvene er der klinker, træ og tæpper, og de synlige bjælker i loftet fremhæver sommerhusets stil. Møblerne er tilpasset stilen med retro træmøbler, fletstole og sofa. Her finder I et badeværelse med bruser, et lyst og praktisk indrettet køkken og stue med spiseplads, brændeovn, fladskærms-TV og en hyggelig sofagruppe.

Førstesalen indeholder 2 soveværelser og en charmerende repos med et par gode stole, hvor du kan sidde med en god bog og en kop te. Fra det ene soveværelse er der endvidere udgang til en lille svalegang, hvor I kan nyde udsigten over det betagende klitlandskab.

Kun 150 meter til Vesterhavet

Julianevej 142 ligger kun 150 meter fra Vesterhavet og den kilometerlange hvide sandstrand.  Den delvist afskærmede og overdækkede terrasse inviterer til afslapning i solen i komfortable havemøbler. Eller I kan tilberede og nyde et lækkert grillmåltid i den friske luft.

Naturen inviterer til ophold i alle slags vejr. Gå- og cykelture bidrager til velvære og oplevelser i det fri. Om det så er til købmanden efter frisk morgenbrød, til Vesterhavet eller Ringkøbing Fjord.

I hjertet af Bjerregård

Bjerregård er et attraktivt sommerhusområde i den sydlige del af Holmsland Klit, mellem fjord og hav. Udover den storslåede natur, er havnebyen Hvide Sande med sine mange restauranter og butikker altid et besøg værd.

Vesterhavskysten er fascinerende året rundt. På en blikstille sommerdag såvel som under en barsk efterårsstorm, hvor vandet slår op mod klitterne.

Hus info 2025

Soverum: 2  
Grundareal: 1,241 m²  
Sovepladser: 4  
Indkøb: 1100 m  
Boligareal: 85 m²
Byggeår: 1964
Strand: 150 m
Husdyr: Nej



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer B2099 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer B2099 i kvik søg boksen på forsiden.

6. 10. 2025