Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
[email protected]
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: LørdagHus D3702, Riskrogvej 13, Haurvig

I Haurvigs naturskønne ferieområde ligger dette lækre sommerhus – klar til at give jer en ferie med alt, hvad hjertet begærer. Her får I ikke kun en super skøn beliggenhed tæt på Vesterhavet, men også en 5-stjernet indretning med jeres helt egen wellnessoase. Hunden er også velkommen her, og som et ekstra plus er der en fin lukket terrasse.

Kobl af og få en pause i sauna og spabad

Riskrogvej 13 gemmer på hele 120 flotte kvadratmeter med mere end god plads til 6 personer. Indretningen emmer af god stil og kvalitetsbevidste valg, og kombineret med de lyse vægge og lofter skaber den en afslappende atmosfære, som kan mærkes, så snart I træder ind ad døren.

I det moderne feriehjem er der lagt stor vægt på, at I skal kunne nyde den tiltrængte ferie i fulde drag, og derfor er der også sørget for lidt ekstra wellness. Fra det største af husets 3 badeværelser har I adgang til jeres egen private wellnessafdeling med både sauna og spabad, hvor I kan forkæle jer selv og hinanden lidt ud over det sædvanlige.

Efter en tur i varmen, kan I runde dagen af på sofaen foran den knitrende brændeovn og nyde freden og roen med et godt glas rødvin, inden det er tid til at kravle til køjs.

Fra 2 af soveværelserne har I desuden adgang til jeres eget badeværelse.

Slap af på den lukkede terrasse eller gå til stranden fra Riskrogvej 13

Udenfor finder I den skønne terrasse, som både er lukket, delvist overdækket og godt afskærmet med store glaspartier. Under halvtaget kan I søge ly og læ for vinden og regnen, og på de varme solskinsdage kan I rykke ud på det åbne stykke, hvor liggestolene står klar, så I kan slappe af og måske tage en lille middagslur i solen.

Den fantastiske beliggenhed er kun et ekstra plus. Og har I brug for lidt afveksling, ligger den hvide sandstrand kun 300 meter væk. Stranden er et paradis for både børnene og hunden, og mens de leger i sandet, kan I nyde den smukke natur, der omgiver jer – lige fra de høje klittoppe mod øst til det uendelige hav mod vest.

Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel (type 2 stik).

Hus info 2025

Soverum: 3  
Grundareal: 2,042 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 7000 m  
Boligareal: 120 m²
Byggeår: 2018
Strand: 300 m
Husdyr: Ja, max 1



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer D3702 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer D3702 i kvik søg boksen på forsiden.

6. 10. 2025