Afrejse

Afrejse ved Esmarch

Hos Schultz by Esmark kan du tjekke ud, når det passer dig bedst. Også uden for vores åbningstid. Husk altid at aflæse forbrugsmålere og returnere lånt eller lejet udstyr, inden du rejser hjem.

Feriehuset skal senest forlades
Kl. 09.00 hvis du har bestilt rengøring eller rengøring er inkl. i lejen.
Kl. 10.00 hvis du selv gør huset rent.

Aflæsning af forbrugsmålere
Når du forlader feriehuset, skal du aflæse strøm- og evt. andre forbrugsmålere og notere alle tallene på strømsedlen, du fik udleveret ved ankomsten. Priserne på forbrugsudgifterne står på strømsedlen. Se de aktuelle forbrugspriser her.

Nøgleaflevering
På afrejsedagen skal du aflevere feriehusnøglerne på det Kontor, hvor du fik dem udleveret. Her afregner vi dine forbrugsudgifter og du kan betale kontant eller med betalingskort.

HUSK nøglen skal afleveres på det Kontor, hvor du fik den udleveret.

Aflevering af sengetøj, barneseng, m.m.
Har du lånt eller lejet f.eks. sengetøj, barneseng, barnestol, trækvogn eller lignende afleveres dette senest i forbindelse med nøgleafleveringen. Og altid på det kontor, hvor du fik din nøgle udleveret.

Afrejse ved Esmarch
Fleksibel afrejse også udenfor åbningstiden
Ønsker du at starte hjemrejsen, før dit Kontor åbner, pakker du blot begge nøgler, strømseddel og betaling for forbrugsudgifter i kuverten, du fik udleveret ved ankomsten. Kuverten afleveres i brevsprækken ved det kontor, hvor du hentede din nøgle på ankomstdagen.Bemærk; Lånt eller lejet udstyr stilles ind i nøglerummet i forbindelse med det Kontor, hvor du skal aflevere din nøgle.

Depositum
Har du betalt et depositum i forbindelse med feriehusopholdet, bliver beløbet tilbageført på din konto inden for 14 dage efter din afrejse, hvis huset er efterladt i ordentlig stand. Strømforbrug kan IKKE modregnes i depositummet. Læs mere om depositum her.

Hurtig tjekliste
Inden du forlader feriehuset, skal du huske at:

  • Tømme skraldespanden.
  • Tømme køleskabet og køkkenskabe for evt. madvarer.
  • Tømme opvaskemaskinen, hvis der er en sådan i huset.
  • Tømme brændeovnen (varm aske overhældes herefter med vand).
  • Fylde spabadet med koldt vand op til ca. 15 cm over dyserne dog kun hvis I har benyttet spaen.
  • Fjerne hundehår i hele huset og efterladenskaber på grunden hvis du har haft hund med.
  • Slukke for lys, radiatorer, osv. i huset. I vinterhalvåret beder vi dig sætte radiatorerne på 5 C for at forebygge evt. frostskader.
  • Lukke og låse alle døre og vinduer i huset.

Disse ting skal altid gøres også hvis du har bestilt slutrengøring.

Esmark på facebook

Vind kr. 3.650,-

Få gratis tips og ideer og vær med i lodtrækningen om feriegavekort.

Tilmeld nyhedsbrev

Skjul filtre

Find sommerhus

Ønsker til huset:
Nulstil » Alle søgekriterier »
Søg
esmark-dk-map-visuel
Sommerhuse i Danmark
Ferie ved Vesterhavet
  • - Thorsminde
  • - Søndervig
  • - Hvide Sande
  • - Henne Strand
  • - Vejers Strand
  • - Blåvand
  • - Fanø
  • - Rømø
icon


75 28 84 55
70 21 40 21
[email protected]

Persondata- og cookiepolitik
Søger...